Koranens kapitel 11, kendt som Surah Hud, er det 11. kapitel i Koranen og består af 123 vers (ayat). Det er opkaldt efter profeten Hud (fred være med ham), som blev sendt af Gud til folket i 'Aad for at advare dem om deres forseelser og opfordre dem til at tilbede én Gud. Kapitlet behandler temaerne profetskab, monoteisme, guddommelig barmhjertighed og ansvarlighed.

Surah Hud begynder med en diskussion af Koranen som en klar bog, der giver vejledning til menneskeheden. Derefter fortælles historier om tidligere profeter og deres samfund, og der lægges vægt på konsekvenserne af at afvise guddommelig vejledning. Historien om Noa (fred være med ham) og hans folk tjener som en advarsel om den straf, der rammer dem, der ikke adlyder Guds bud.

Kapitlet fremhæver også historierne om Hud, Salih, Abraham, Lot, Shu'aib og Moses (fred være med dem alle), som alle blev sendt som budbringere for at lede deres folk mod retfærdighed. Hver profet mødte afvisning og modstand fra deres samfund, men forblev standhaftige i deres tro og forpligtelse over for Gud.

Surah Hud understreger vigtigheden af at tro på Guds enhed og advarer mod at knytte partnere til Ham. Den understreger behovet for omvendelse, ydmyghed og lydighed mod Guds bud for at opnå frelse.

Kapitlet afsluttes med en påmindelse om dommedag, hvor alle individer vil blive holdt ansvarlige for deres handlinger. De, der har gjort det gode, vil blive belønnet med Paradis, mens de, der har gjort det onde, vil blive straffet i Helvede.

Overordnet set er Surah Hud en stærk påmindelse om vigtigheden af tro, retfærdighed og underkastelse af Guds vilje. Den opfordrer de troende til at lytte til tidligere profeters advarsler og stræbe efter et liv i fromhed og hengivenhed over for Gud.