Der er et halvt år tilbage af prøveperioden på Kulturpasset, som med 140 mio. kroner i ryggen skulle give unge uden for uddannelse og fuldtidsarbejde en smag på kulturlivet og kulturfællesskaber. De første erfaringer viser, at det har haft svært ved at nå målgruppen, men ikke desto mindre overvejer den nye kulturminister nu at udvide ordningen. Men hvad skal der til, hvis man gerne vil nå den gruppe af unge med kulturtiltag, og burde det i virkeligheden ligge under Socialministeriet i stedet, så Kulturministeriet kan koncentrere sig om at støtte kunst og kultur? Det debatterer dagens panel, som også kommer omkring, hvorvidt det er antisemitisme eller ej, når bandet Pistol Pistol Pistol på Roskilde Festival opfordrer til boykot af USA og Israel for at stoppe det, de kalder "folkemordet" i Gaza. Medvirkende: Uffe Elbæk, tidligere kulturminister for Radikale. Suste Bonnén, billedkunstner. Jørgen Ramskov, bestyrelsesleder og tidligere direktør, Radio24Syv. Joanne Bywater, tidligere kandidat til Folketinget for Liberal Alliance. Vært: Mathias Wissing
See omnystudio.com/listener for privacy information.