Frem mod kommunal- og regionsvalget d. 21. november, vil Netavisen Pio producere et par specialepisoder med fokus på valget.
I denne episode er tre kvindelige socialdemokratiske byrådspolitikere i studiet, som er optaget på Socialdemokratiets kongres i september 2017. Det drejer sig om Joy Mogensen, borgmester i Roskilde, Sonja Marie Jensen, byrådsmedlem i Nyborg og vinder af Helga-prisen 2017, og Katrine Skov, byrådsmedlem i Gladsaxe og medstifter af Helga-netværket. Der bliver snakket om, hvad der skal til for at få flere kvinder med i politik, hvad Helganetværket er og kan, samt ønsket tillykke til Sonja Marie Jensen for at vinde Helgaprisen. Lyt med og få gode råd om at være kvinde i politik fra disse tre stærke kvinder.
Jens Jonatan Steen er som altid vært.