Det første af fem programmer om teenagepiger gennem fem årtier - fra 40erne til 80erne. Lotte Nielsen indleder med at præsentere Sigrid Carstensen. Sigrid Carstensen fortæller om sin ungdom i 40erne. Hun blev konfirmeret i 1944 og kom derefter i huset. I sin fritid spillede hun klaver, læste og skrev. Hun beskriver sine hemmelige følelser, længsler og drømme, ligesom hun fortæller om datidens moral og syn på seksualitet. Der afsluttes med musik.