
Sign up to save your podcasts
Or


I august 2030 åbner dørene til den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasiale uddannelse epx. Det er en af de mest omfattende reformer af ungdomsuddannelserne i årtier, og der bliver arbejdet på højtryk på alle niveauer for at strikke den nye uddannelse sammen.
En af dem, der har brugt meget tid på at tænke over, hvordan epx skal se ud, er Ane Qvortrup, der er professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet. Sammen med VIA University College og Københavns Professionshøjskole har Syddansk Universitet fået til opgave at udvikle det taksonomiske og didaktiske grundlag for epx.
Ifølge Ane Qvortrup kræver det et brud med vores klassiske tænkning og tilgang til undervisning, hvis epx skal blive en succes. Det er nemlig ikke nok at tage den undervisning, vi kender, og krydre den med lidt flere cases og virksomhedsbesøg. Undervisningen skal tage afsæt i virkelige problemstillinger, og eleverne skal ikke kun analysere og diskutere, men også sanse, handle og skabe løsninger, der virker i praksis. I denne episode af Lærerværelset kan du høre Ane Qvortrup give sit bud på, hvordan vi kan lykkes med det.
Medvirkende:
Vært og producent:
Links:
Episoden er lavet i samarbejde med Gymnasieforskning.dk.
Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)
”Jeg har været igennem børn, der løber og skriger, og jeg kan høre duer over mig, og mine søstres fingre kommer også på besøg og banker på døren”. Sådan sagde en pige i 7. klasse efter at have lyttet til novellen En hændelse af Martin A. Hansen. Det er netop den slags øjeblikke, Thomas Thurah har været på udkig efter i arbejdet med sin Ph.D.-afhandling Jeg kan høre duer over mig. Her har han observeret, hvad der sker, når unge møder H.C. Andersen, Tove Ditlevsen og Steen Steensen Blicher, og sammen med eleverne har han udviklet en affektiv tilgang til litteraturundervisningen, der ansporer eleverne til både at tænke og føle sig om.
Mange elever slår sig nemlig på den kanonlitteratur, de møder i grundskolen og gymnasiet: Teksterne er for svære, de taler ikke til dem, og eleverne forfalder ofte til svarrutiner, hvor de siger det, de tror, læreren gerne vil høre. Det er ærgerligt, hvis man spørger Thomas, for han mener, at eleverne går glip af noget værdifuldt, hvis skolen ikke formår at åbne deres øjne for litteraturen.
I denne episode taler vi om, hvad der typisk går galt i litteraturundervisning, og hvad man som underviser kan gøre - og bestemt ikke skal gøre - for at styrke elevernes affektive læsning.
Medvirkende:
Vært og producent
Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)
Nogle begræder lærerens tab af autoritet, mens andre jubler over udbredelsen af mere inddragende og demokratiske undervisningsformer. Tilbage står mange lærere og river sig i håret, for hvordan kan man træde i karakter som klasseværelsets leder uden tidligere tiders status og den sorte skoles magtmidler?
Det prøver Lærerværelset at blive klogere på sammen med Mads Olrik og Maren Aarup Schjørring. Vi undersøger blandt andet, om noget så lavpraktisk som en dresscode kan være en del af løsningen, og så diskuterer vi, om det er nok at brænde for sit fag, eller om lærergerningen kræver en form for professionel kærlighed til eleverne.
Medvirkende:
Vært og producent
Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)
Muhammed-tegningerne, homoseksualitet, selvmord, indvandring, kønsidentitet, Israel-Palæstina-konflikten... Listen over emner, der kan vække stærke følelser og skabe polarisering i klasseværelset er lang. Mange undervisere viger uden om de kontroversielle emner, og det er et problem, hvis du spørger Bilbo Egelund og Kristina Bilic.
Kristina og Bilbo har gennem flere år arbejdet målrettet med kontroversielle emner i deres undervisning, og jagten på de gode metoder har bragt dem til både Holland og Finland, hvor de har talt med førende eksperter inden for polarisering og dialogisk undervisning. I denne episode øser de ud af deres erfaringer, og du får en masse tips til konkrete øvelser og klasserumsledelse.
Medvirkende:
Vært og producent
Links:
Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)
Det har Anja Lea Olsen, som underviser i fysik på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Hun har nemlig lavet en lille hær af chatbots, der også hjælper hende med at skrive mails, lave undervisningsforløb og fordøje data.
I denne episode undersøger Lærerværelset, hvordan undervisere kan bruge kunstig intelligens uden for klasselokalet. Du kan høre, hvordan Anja har bygget sin chatbots, og hvordan de hjælper hende med at skabe varieret undervisning og vriste dyrebar tid ud af et presset skema.
Vi taler selvfølgelig også om dilemmaerne og faldgruberne: Er det overhovedet en god idé at få en chatbot til at hjælpe med at rette elevernes opgaver? Bliver man i virkeligheden mindre kreativ af at bruge kunstig intelligens til at udvikle sin undervisning? Og risikerer Anja at skubbe på en udvikling, der i sidse ende kan koste hende og hendes kollegaer jobbet?
Gæst:
Anja Lea Olsen, Cand.scient. i biofysik og lektor i fysik på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby.
Anja driver hjemmesiden Didaktik til tiden og udbyder kurser og workshops med fokus på kunstig intelligens i undervisningen.
Vært og producent
Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)
Kan vi droppe flyverejserne? Kan vi rydde skemaet og holde skole i skoven? Kan vi lade lærerne eksperimentere i udkanten af lærerplanerne? Kan vi upcycle i stedet for at udskifte? Kan vi lave nogle meningsfulde projekter med lokale virksomheder og ngo'er?
Det er bare nogle af de spørgsmål, dagens gæster stiller sig selv, når de arbejder med bæredygtighed i gymnasiet. For når man arbejder med en helskoletilgang til bæredygtighed, er det ikke nok med en klimaemneuge eller et par naturnoveller.
Med udgangspunkt i artiklen Hvordan udvikler vi en grøn gymnasieskole? fra Magasinet Gymnasieforskning, taler vi om, hvordan en helskoletilgang til bæredygtighed ser ud i praksis. Du kan både læse og lytte til artiklen, selvom I ikke abonnerer på Magasinet Gymnasieforskning. Artiklen bygger på et interview med Nadia Raphael Rathje, som forsker i uddannelse for bæredygtig udvikling på Københavns Professionshøjskole. Hun mener, at bæredygtighed skal være en integreret del af både undervisningen, driften og forholdet til skolens omgivelser. Men det er ikke så ligetil i en virkelighed med firkantede regler, tætpakkede læreplaner og en ungdomsgeneration, der er ved at kløjs i kriser og dårlige nyheder.
Gæster:
Vært og producent:
Musik:
Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)
Entreprenørskab i undervisningen handler om at tænke nyt, se muligheder og omsætte idéer til værdi. Det lyder måske lidt fluffy, så i denne episode undersøger Lærerværelset, hvordan det faktisk ser ud, når man arbejder med entreprenørskab i gymnasiet. Er der nogle faglige kalorier gemt bag de store ord, eller er det bare varm luft?
Du kommer med på Danmarks Entreprenørskabsfestival, hvor du blandt andet skal møde en gruppe elever fra HTX i Nykøbing Falster, der har lavet en nyfortolkning af klodsmajor til generte børn. Du skal også møde en uddannelseskonsulent fra Fonden for Entreprenørskab, som begyndte at interessere sig for entreprenørskab efter mødet med et meget stort vandhul på Djursland engang i 90’erne. Vi når også et smut forbi Frederikssund Gymnasium, der har et makerspace og en vicerektor, der mener, at vi skal have mere entreprenørskab i undervisningen - også på STX.
Gæster:
Vært og producent:
Episoden er udgivet med støtte fra Fonden for Entreprenørskab.
Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)
Idéen om nordisk samhørighed er ikke ny, men hvis du spørger folkene bag NordUng trænger den til en revitalisering. NordUng er et stort udviklingsprojekt, hvor en række gymnasier fordelt ud over Norge, Danmark, Sverige og Færøerne er gået sammen om at styrke den nordiske samhørighed mellem unge i uddannelse. Det sker blandt andet gennem udvikling af aktiviter og undervisningsforløb, der bringer et nordisk perspektiv ind i undervisningen.
I denne episode af Lærerværelset kommer du med på byvandring i Lund sammen med 2.u fra Gribskov Gymnasium, der besøger deres venskabsklasse på Spyken Gymnasium. Du skal også møde Martin og Cecilia, der står bag det forløb om bæredygtig byudvikling, der bringer eleverne sammen. Mischa Sloth Carlsen, der er projektleder for NordUng, kigger også forbi og fortæller om ambitionerne med NordUng.
Alle de undervisningsforløb og aktiviteter, der er udviklet i forbindelse med NordUng, er frit tilgængelige på Norden i skolen. Her kan du også finde en nordisk venskabsklasse, hvis du vil tage det nordiske perspektiv i din undervisning til det næste niveau.
På NordUngs hjemmeside kan du læse mere om projektet og finde arrangementer om nordisk samhørighed og nordisk perspektiv i undervisningen.
Episoden er støttet af A.P. Møller Fonden.
Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)
Kender du denne type elever? De stiller vilde spørgsmål, du ikke kan svare på. De reflekterer langt dybere end resten af klassen. De kan meget mere, end de viser.
Måske er de højtbegavede, og måske har de brug for nogle helt andre udfordringer og en anden form for støtte end deres klassekammerater!
I denne episode skal du møde Dea Franck, der er selvstændig psykolog med ekspertise i høj begavelse og mange års erfaring med at hjælpe højtbegavede børn, unge og voksne. Vi taler om, hvad der kendetegner højtbegavede elever, og hvordan du som lærer kan skabe undervisning, der får dem til at trives både socialt og fagligt.
Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)
Herlev Gymnasium var en af seks skoler, der blev nægtet at optage i elever i 2022/23. Tiltaget blev begrundet med "behovet for en frisk start" af daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil: ”Vi skal have brudt den sociale polarisering og den etniske opdeling, og det nytter ikke noget at lukke øjnene og tro, at udfordringerne går væk af sig selv. Der er nogle steder, hvor elevsammensætningen er for skæv" (Aftale giver mulighed for ny start til 6 institutioner). Tre år efter er Herlev Gymnasium igen fyldt op. Det går godt med ansøgningstallene, men over halvdelen af eleverne har (stadig) ikke-vestlig herkomst.
Men er det overhovedet et problem? Og hvad betyder elevsammensætningen for undervisningen og det sociale liv på skolen? Det svarer rektor Mads Glendorf på i denne episode, hvor du også kan høre, hvorfor Herlev Gymnasium formentlig aldrig får en musical, og så bliver det afsløret, hvem af de medvirkende, der kom til at drikke sig fuld i undervisningen i sin dumme ungdom.
Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)
From the publisher's feed
Lærerværelset er en podcast, der inspirerer og udfordrer din undervisning. Den er til dig, der vil høre, hvad forskere, elever, undervisere og ledere tænker om de didaktiske og pædagogiske…
Hvis du kan lide, hvad du hører, kan du støtte Lærerværelset på 10er: www.10er.com/laerervaerelset