Onsdag formiddag havde man på Højene skole besøg af Lastbilkaravanen, som sætter fokus på trafiksikkerhed ved hjælp af musik, sang og "hands-on" oplevelser.
"Det er supervigtigt at blive ved med at fortælle børnene, at de skal holde sig bag ved lastbilerne i trafikken, og væk fra højre fordæk, og den kritiske zone, hvor lastbilchaufførerne har en blind vinkel", fortæller projektleder Malene Vitus fra ITD International Transport Danmark.
Hør en reportage fra Lastbilkaravanen på Højene skole kl. 14.30 på Cafe Skaga og mød Malene Vitus, Chaufføren Jesper fra Vendelbo Spedition A/S samt 3 af børnene fra 3A, Josephine, Viggo og Villads. Vært: Niels Viberg