Hylden er atter låst og har tabt sin frihed. Fordi vi kommer til at snakke rigtigt længe om en enkelt ting. Det er skræmmende unge Tillie Walden, der er fokus i denne uges podcast. Blot 22 somre er den texanske tegneserieskaber, men det har ikke forhindret hende i at give verden omkring 1000 siders tegneserier allerede.
Vi snakker om Walden med udgangspunkt i hendes to største værker Spinning og On a Sunbeam. Og så overvejer vi hendes fremtid med bævende, ængstelige stemmer.
Så tag en tur med til skøjteopvisning og/eller på arkitektur-sightseeing i det ydre, metaforiske himmelrum sammen med Michael og Henning (det er os).
Og apropos det ydre rum (men ikke rigtigt skøjteløb, da den der vilde scene med isen er fra et tidligere album), så er der også plads til en episode af:
Lucha Læser Linda (og Valentin) … denne gang om Herskerens Fugle. Som altid agerer Michael langtidsfan, imens Henning leverer et par friske øjne på serien.
Linda og Valentin – Michaels liste:
1: Velkommen til Alflolol
2: De Tusinde Planeters Imperium.
3: Storbyen der druknede.
4: Landet Uden Stjerner.
5: Herskerens Fugle
6: Onde drømme.
Linda og Valentin – Hennings liste:
1: Landet Uden Stjerner.
2: Storbyen der druknede.
3: Herskerens fugle.
4: Velkommen til Alflolol.
5: De Tusinde Planeters Imperium.
6: Onde drømme.