”Jeg ville ikke have at der var nogen der skulle se det, så jeg spillede skuespil” lyder det fra Liselotte, frivillig i Unge På Vej, da hun bliver spurgt ind til hvordan man kunne se på hende, at hun gennemgik en svær periode i sit liv.
I syvende afsnit af Det Upopulære Hjørne møder vi Liselotte fra Odense, som fortæller hendes personlige historie om at have det svært som ung. Hun fortæller om hvordan hun udadtil virkede som en pige med styr på tingene, men når hun suste frem og tilbage fra politiske møder, så græd hun i bussen. Ingen måtte vide, at der var noget galt.
Liselotte fik hjælp da hendes socialrådgiver åbnede op, fortalte hendes personlige historie og fik Liselotte til lægen. Derfor er vi så stolte af, at Liselotte nu hjælper så mange andre unge mennesker, ved at komme ud og fortælle hendes personlige historie. Lyt med og hør Liselottes historie, der fortælles i en blanding af samfundsmæssige overvejelser og førstehåndsoplevelser af psykisk sårbarhed.