Tænketanken giver mikrofonen videre – til Brønderslev.
Henover efteråret har borgere i Brønderslev Kommune åbnet deres hjem og inviteret til Litteratur i stuen i samarbejde med biblioteket. Det er sket som led i projektet Liv i landsbyen, som kører i fem kommuner rundtom i landet.
I dette afsnit deler Hans og Kristina fra Brønderslev Bibliotek deres erfaringer med at skabe aktiviteter dér, hvor afstanden til biblioteket er størst.
Lyt med, når vi bl.a. spørger:
- Hvordan når man biblioteksbrugere, der har langt til deres fysiske bibliotek?
- Hvordan inddrager man borgerne i at lave arrangementer i landsbyerne?
- Hvordan får man borgere til at åbne deres stuer til et litteraturarrangement?
Medvirkende: Hans Wendelboe Bøcher og Kristina Elmo Lundbye
Vært: Karoline Ingemann Jensen
Klip: Nina Pedersen