Christine Feldthaus - Livsstilseksperten og Tv-værten vi lærte at kende i programmet 'Kender du Typen'. Siden har hun været med i programmer som 'So fucking Special', og tager denne lørdag hul på roadmovie-serien 'Feldthaus og Bagger taber masken' på DR2 og DRTV.
Silas Holst - Hele landets yndlingsdanser med 9 sæsoner i 'Vild med Dans' og tre sejre. Stort set alle de store musicals har haft ham på plakaten, men lige nu gælder det bogen 'Nok' - om hans møde med had og modbning på sociale medier, og hvordan vi lærer at håndtere det.
Victor Lander - Komikeren der startede med at snige sig til en opvarmningstjans for Anden. Har i dag flere one-man shows på samvittigheden, men også masser af Tv-værtsskaber, heriblandt på de seneste sæsoner af 'Lego Masters'. Nu gælder det hans nye show: 'Weekend'.