Løvernes Konge fik under produktionen tilnavnet "Bamblet" af Disney-tegnerne på grund af sin lighed med Bambi og Hamlet, men også Junglebogen, nazismen og en hel række andre Shakespeare-skuespil spøger rundt omkring på den afrikanske savanne. Med fabelagtig musik og animation, et falsk fadermord, et ægte brodermord, en fortabt søn, der vender tilbage samt en masse af den klassiske Disney-komik er det ikke så mærkeligt, at Løvernes Konge hentede to Oscars, tre Golden Globes, tre Grammys samt tyve år som den mest indtjenende tegnefilm nogensinde – og et enkelt søgsmål for bagvaskelse af hyænearten…
See omnystudio.com/listener for privacy information.