Lyt til Berlingske

Lyt til Berlingske

By BerlingskeNewsDaily News
Download on the App Store

Lyt til Berlingske episodes

  • Amerikansk militær i forfald

    Amerikanerne rømmede vigtig luftbase i »panik«, og det vidner om et militær forfald. I 15 måneder har de vidst, at krigen var forandret, men de valgte »arrogant« at ignorere truslen, siger professor. Nu flygter de hu-hej, og det illustrerer supermagtens deroute. Analyse fra Poul Høi. 

    Ejer af populær cafékæde står bag podcast, hvor en tidligere reality-deltager anklager zionistiske jøder for at styre alt fra danske medier til statsminister Mette Frederiksen. Dalle Valle-ejer afviser at kommentere. 

    Barndommen er afgørende for trivsel i voksenlivet, fortæller professor Lene Tanggaard. Nyt studie bakker op og fokuserer på en såkaldt »evolutionær rede«, hvor særligt fire elementer er afgørende.

    Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon. 

    Oplæsning og produktion: Frederik Riis-Jacobsen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    21 min
  • Opgør med Socialdemokratiske kaffeklubber

    Hans slag mod en svensk familiefar under et vm-arrangement i sommer endte med at få dødelige konsekvenser. Nu er han dømt. Berlingske tegner et portræt af den afrikanskfødte gerningsmand Nkumba Ludovic Tshiembe, der trækker et spor af vold, voldtægt og fængselsstraffe efter sig. 

    En ny intern gruppe i Socialdemokratiet vil gøre op med kaffeklubber og formandsfnidder. Klubberne er nemlig både »utidssvarende« og bidrager til en uhensigtsmæssig kultur, lyder det. 

    Statistik om den tredje generation af indvandrere i Danmark findes, men man skal betale for at få adgang til tallene. Sådan bør det ikke være. Det kræver en oplyst offentlig debat at få løst problemerne. Amalie Lyhne leverer dagens leder. 

    Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon. 

    Oplæsning og produktion: Ida Skovsgaard.  

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    20 min
  • Her er de "hemmelige" kriminalitetsstatistikker

    Gennem en særkørsel fra Danmarks Statistik kan Berlingske for første gang give et eksklusivt indblik i kriminalitetsniveauet blandt mænd, der er børn af efterkommere fra hovedsageligt muslimske lande i Nordafrika og Mellemøsten. Resultatet får et regeringsparti til at ændre holdning - og et andet parti til at kræve øjeblikkelig åbenhed. 

    Anne-Sofie Lynnerup arbejder med strategi i en stor finansiel rådgivningsvirksomhed, men i sin fritid våger hun ved døende. Det har gjort hende bedre til at prioritere sine kræfter og givet hende et mantra, hun altid følger.

    Dagens historier er præsenteret og udvalgt af Berlingskes lydredaktør, Alexander Wils Lorenzen. 

    Oplæsning og produktion: Ida Skovsgaard. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    18 min
  • Bål og brand i Paris

    Regeringen afventer en domstolsafgørelse, men danskerne er ikke i tvivl. I en ny Verianmåling erklærer 60 procent af danskerne sig enige i, at Israel har begået folkedrab i Gaza. Selv blandt den blå oppositions vælgere deler flertallet den holdning. 

    Mette Frederiksen adresserede i sin åbningstale især de områder, hvor Dansk Folkeparti nådesløst har angrebet regeringen: udlændinge, høje priser og et Danmark, der knækker midt over. Analyse fra Berlingskes Bent Winther. 

    Det begyndte med gymnasieelevers opråb om slidte klasseværelser, men endte i tåregas, bål og flyvende kasteskyts. I Paris’ gader afviste de unge tirsdag både at være voldelige og at være sendt på gaden af den yderligtgående venstrefløj. Men ligesom en venstrefløjsborgmester så forstår 18-årige Auguste godt, hvis man »tyer til vold«. Og til sidst overtog en helt anden gruppe af »fjendtligt indstillede personer« scenen.

    Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon. 

    Produktion og oplæsning: Caroline Toft Baunkjær.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    19 min
  • Giftigt arbejdsmiljø i København Zoo

    Der er et meget bredt flertal for at føre en stram udlændingepolitik, både i befolkningen og på Christiansborg. Alligevel er det nu lykkedes slapperpartierne at løsne op. Leder fra Amalie Lyhne. 

    Muligt tilfælde af lungepest har sat dele af Sibirien i alarmberedskab. Russerne raser over regimets seneste løgn. 

    Et brutalt arbejdspres, en hård tone og stribevis af fyringer har skabt et ulideligt arbejdsmiljø i København Zoo. Sådan lyder opråbet fra 20 nuværende og tidligere ansatte i dyreparken, som Berlingske har talt med. Formand Lise Ryevad kan dog ikke genkende beskrivelserne »som et retvisende billede«.

    Dagens historier er udvalgt af Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon. 

    Oplæsning og produktion: Frederik Riis-Jacobsen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    32 min
  • Kronprinsernes kamp i S

    Bag linjerne i Socialdemokratiet er der stadig kamp mellem kronprinserne Nicolai Wammen og Peter Hummelgaard. Men længere nede i geledderne er folk blevet trætte af de konstante konflikter. Det har skabt en ny åbning i spillet om, hvem der kommer til at efterfølge Mette Frederiksen. 

    Danskerne opfordres til at passe ekstra godt på og altid dobbeltsikre sig, før de reagerer på henvendelser, efter lækage af 8,8 millioner CPR-numre. Her er de gode råd, og hvad man skal passe på.

    Regnen er begyndt at falde så ujævnt over Danmark, at landet nærmest er delt i to. Visse områder af landet får nu næsten dobbelt så meget i regnmåleren som andre. TV 2-meteorolog mener at have fundet forklaringen.

    Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon. 

    Produktion og oplæsning: Caroline Toft Baunkjær. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    18 min
  • Er adhd en myte?

    Han er ti år, og en dag stopper han sin adhd-medicin. Det er blevet til »årets mest kontroversielle« dokumentarfilm, og nu fråder debatten: Er adhd bare noget, vi har fundet på for at få drenge til at sidde stille i skolen?

    Perfekt kanin og druknet kalvekød: Med 200 pladser, heldagsåbent og en gigantisk bar kunne Casino let være endt som en italiensk madfabrik. Men folkene bag flere af byens mest populære restauranter, herunder Bistro Pastis, leverer noget helt andet på deres nye sted, vurderer gastronomiredaktør, Søren Jacobsen Damm. 

    Tom Cruise er fremragende som skrupelløs olieboss med storhedsvanvid i den absurde klimakomedie »Digger«. Få en anmeldelse til sidst i lørdagens Lyt til Berlingske. 

    Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes internationale kommentator og lederskribent, Birgitte Borup. 

    Oplæsning og produktion: Ida Skovsgaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    20 min
  • Fejlfrie Mona Juul

    Få klare mærkesager og en rolig kommunikation er opskriften på ny succesmåling for De Konservative, mener kommentator og forsker.

    I fodbold er der stjerner og kollektiver. Danmark har oftest levet højt på at være det sidste. Men torsdag blev de skilt ad af de befriede portugisiske stjerner. Nu presser især et spørgsmål sig på for landstræner Brian Riemer. 

    Et testamente giver ikke kun ro i sjælen, men ryster den, skriver Birgitte Borup i nyhedsbrevet »For Tiden«.

    Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes internationale kommentator og lederskribent, Birgitte Borup. 

    Produktion og oplæsning: Frederik Riis-Jacobsen 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    21 min
  • Poul Madsens opgør med arbejdslivet

    Efter Berlingskes afdækning af vold i folkeskolen vedtog et politisk flertal at få lavet en stor undersøgelse. Den er nu færdig og giver et nyt indblik i, hvor mange skoler, og hvilken slags, der døjer med vold, trusler og chikane. 

    Da Poul Madsen forlod sit job som chefredaktør på Ekstra Bladet, gav han sig selv to »fjumreår«. I dag har han et arbejdsliv, der gør det muligt for ham selv at bestemme, hvordan hverdagen skal se ud. 

    Bill Evans var en af jazzhistoriens helt store med et strålende talent. Men hans unikke evner havde en destruktiv bagside, der førte til et heroinmisbrug. Ny film om ham fortjener et stort publikum, for den er meget mere end en æstetisk nydelsesrejse for jazzfans.

    Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes internationale kommentator og lederskribent, Birgitte Borup. 

    Oplæsning og produktion: Ida Skovsgaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    23 min
  • "Sig, du er en luder": Volden flyder på sociale medier

    På sociale medier som TikTok, Snapchat og Telegram gemmer sig stribevis af videoer med brutale ydmygelser og overfald på danske børn og unge. Berlingske fik med en falsk profil et sjældent kig ned i afgrunden af den digitale verden, hvor dybt skadelige videoer bliver delt.

    Det ligner et klokkeklart brud på Martin Lidegaards egen generationskontrakt, når han vil afskaffe SUen for 81.000 unge. Det tager partiets unge profiler ikke så tungt. 

    Det siges, at vi mænd ikke kan finde ud af sorg, at vi ikke har ordene til det. Nogle går til psykolog. Nogle taler med en præst, nogle arbejder mere eller tager til fodbold. Det ene er ikke bedre end det andet. Sådan lyder kommentaren fra sognepræst Karsten Møller Hansen. 

    Dagens historier er udvalgt af Berlingskes internationale kommentator og lederskribent, Birgitte Borup. 

    Produktion og oplæsning: Caroline Toft Baunkjær

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    17 min

About Lyt til Berlingske

From the publisher's feed

Hver eftermiddag udvælger og præsenterer Berlingske tre af de bedste artikler fra det seneste døgn.