De midaldrende kvinder er tilbage, og de er forrygende og rasende. Vi læser Katrine Marie Guldagers "Birgithe med Th" og Alberte Windings "Hvad jeg tænker mens du taler". Hvorfor er overgangsalderen så eksistentielt sprængfarlig en alder? Hvorfor er det kvinderne, der har vrede midtvejskriser, og mændene der får lov at tage på eventyr, når de har deres?