”Jeg har selv skullet lære ikke at definere min værdi ud fra andres meninger om mig eller mine præstationer, og huske på, at jeg er god nok, bare fordi jeg er mig” lyder det fra Maja, frivillig i Unge På Vej, der i dag fortæller om hendes oplevelse med lavt selvværd. I sjette afsnit af Det Upopulære Hjørne møder du 22-årige Maja fra Århus, som fortæller om det at trække sig fra andre grundet hendes kamp med lavt selvværd. Hun frygtede at andre ikke kunne lide hende og at hun ikke fortjente venner, hvilket gjorde, at ensomheden efterhånden trængte sig på. Lyt med og hør Majas fortælling om hvordan man ikke finder sin egen værdi ud fra andres meninger, men at man er god nok ved bare at være sig selv.