Sæson 2 / RkF-12.25 / Essays og fortællinger til præcis dig Episode 1 - hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været - hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft - hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden - og hvor du får muligheden for at blive forenet med den bedste udgave af dig selv

Sæson 2 / RkF-12.25 / Essays og fortællinger til præcis digEpisode 1- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden- og hvor du får muligheden for at blive forenet med den bedste udgave af dig selv

Sæson 2 / RkF-12.25 / Essays og fortællinger til præcis dig Episode 1 - hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været - hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft - hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden - og hvor du får muligheden for at blive forenet med den bedste udgave af dig selv

Man var fjender med de andre på den anden side af åen

Romkugle-folket er en humoristisk fortælling om danskerne, som du ikke skal gå glip af. Fortællestilen er fragmentarisk med hurtige emneskift. Og igennem 8 episoder bliver du ført ind i et spændende persongalleri. Du kommer til at møde RomkugleTom og RomkugleBirthe midt i et ægteskab, der er gået over tiden. Og studieværterne HvisleTand, SyrligMund og SemiSeriøs, der hver morgen kickstarter Romkuglernes dag. Og de overvægtige Romkuglebørn, der får besøg af en rigtig tynd prinsesse. Og du slipper heller ikke for ministeren, der hver morgen står i sin indkørsel og forklarer, hvorfor ét eller andet bare er brandærgerligt. Men som alt andet her på Jorden, begyndte det med skabelsen, og den kommer her: Romkugle-folket blev skabt af rester fra skabelsen. Det var nemlig sådan, at allerede dengang gik Gud ind for at begrænse spild, så Romkuglefolket blev skabt af de kedelige rester. De blev skabt som biksemad. De blev skabt som en slags national romkugle af rester, der ikke alene kunne bruges til noget. Men sammen med alle de andre rester, kunne de måske komme til at udgøre et slags folk. Da Gud efter skabelsen endelig stod og betragtede sit værk, så han, at næsten alt var godt, men desværre ikke perfekt. Det var Romkugle-folket, der ikke stod helt skarpt i Guds billede, og det bekymrede ham. Det var ellers gået så godt og relativt hurtigt. Og Gud var endda lidt forud for sin tidsplan. Men nu kunne han godt se, at han blev nødt til at bruge mere tid på Romkugle-folket, som jo også kun havde været en nødløsning. Fra begyndelsen havde Gud været mest stemt for at kassere resterne, men så var der det med bæredygtighed, som Gud jo også gik ind for. Og Romkuglerne havde talt så godt for deres sag og rørende insisteret på at få en chance. De skulle nok gøre sig ekstra umage, havde de lovet højt og helligt. Og de ville med flid sørge for at opveje deres dårlige udgangspunkt. De vidste derfor godt, at de ikke var bedre end andre. De vidste også, at de ikke var noget. Og de vidste udmærket, at de ikke var lige så meget som de andre folk, som Gud åbenlyst var mere tilfreds med. Til gengæld lovede Romkuglerne Gud, at de ville passe ekstra godt på hinanden og ikke lade nogen i stikken. Men det er stadig på kanten af det ansvarlige, tænkte Gud, der helst ikke ville lave for store fejl i begyndelsen. Derfor så Gud for sidste gang på sin lille nøjsomme flok i kikset tøj og med dumme kasketter og en hudfarve, der var alt for lys til den høje baggrundsstråling, som skabelsen havde forårsaget. Men Gud havde simpelthen ikke haft mere melanin tilbage, da han var kommet til Romkuglerne. Så Romkuglerne måtte bare leve med deres lyse hud. Gud tænkte, så det knagede. Det var nu den syvende dag, og Gud var træt. Derfor hvilede han ud en hel dag, men da det blev aften, var han stadig ikke klar til at lukke skabelsen endeligt. Derfor bestemte Gud sig for, at han ville sove på det. Også selvom det indebar, at hans tidsplan ville blive overskredet med en dag. Gud vågnede udhvilet næste dag og var ikke mere i tvivl. Romkugle-folket skulle have en chance. Og for at hjælpe dem godt på vej, placerede han dem på et roligt sted på Jorden. Her var risikoen for naturkatastrofer lille. Her var den kosmiske stråling moderat. Men der var så koldt, at Romkuglerne blev nødt til at arbejde sig til varmen. Og det vil være godt for dem, tænkte Gud. På den måde mente han, at det burde kunne gå. En sidste gang stod Gud nu og betragtede sit skaberværk. Gud sagde nu, at alt var så godt, som det kunne blive og lukkede skabelsen på 8. dagen. Lyt med i episode 1 og få blandt andet svarene på: - hvad betyder det at sidde i en begramset stilling? - bruger en Romkugle-kok virkelig en pincet? - kan man virkelig bygge et udekøkken af dåseøl? - holder Vejr-romkugler virkelig auktion over dagens temperaturer? - er en podcast virkelig noget, man ryger? - og bliver man ikke uddannelsesparat, hvis man løber på rulleskøjter?

Comedy

Romkugle-folket er en humoristisk fortælling om danskerne, som du ikke skal gå glip af. Fortællestilen er fragmentarisk med hurtige emneskift. Og igennem 8 episoder bliver du ført ind i et spændende persongalleri. Du kommer til at møde RomkugleTom og RomkugleBirthe midt i et ægteskab, der er gået over tiden.Og studieværterne HvisleTand, SyrligMund og SemiSeriøs, der hver morgen kickstarter Romkuglernes dag.Og de overvægtige Romkuglebørn, der får besøg af en rigtig tynd prinsesse.Og du slipper heller ikke for ministeren, der hver morgen står i sin indkørsel og forklarer, hvorfor ét eller andet bare er brandærgerligt. Men som alt andet her på Jorden, begyndte det med skabelsen, og den kommer her:Romkugle-folket blev skabt af rester fra skabelsen. Det var nemlig sådan, at allerede dengang gik Gud ind for at begrænse spild, så Romkuglefolket blev skabt af de kedelige rester. De blev skabt som biksemad. De blev skabt som en slags national romkugle af rester, der ikke alene kunne bruges til noget. Men sammen med alle de andre rester, kunne de måske komme til at udgøre et slags folk. Da Gud efter skabelsen endelig stod og betragtede sit værk, så han, at næsten alt var godt, men desværre ikke perfekt. Det var Romkugle-folket, der ikke stod helt skarpt i Guds billede, og det bekymrede ham. Det var ellers gået så godt og relativt hurtigt. Og Gud var endda lidt forud for sin tidsplan. Men nu kunne han godt se, at han blev nødt til at bruge mere tid på Romkugle-folket, som jo også kun havde været en nødløsning.Fra begyndelsen havde Gud været mest stemt for at kassere resterne, men så var der det med bæredygtighed, som Gud jo også gik ind for. Og Romkuglerne havde talt så godt for deres sag og rørende insisteret på at få en chance. De skulle nok gøre sig ekstra umage, havde de lovet højt og helligt. Og de ville med flid sørge for at opveje deres dårlige udgangspunkt. De vidste derfor godt, at de ikke var bedre end andre. De vidste også, at de ikke var noget.Og de vidste udmærket, at de ikke var lige så meget som de andre folk, som Gud åbenlyst var mere tilfreds med. Til gengæld lovede Romkuglerne Gud, at de ville passe ekstra godt på hinanden og ikke lade nogen i stikken. Men det er stadig på kanten af det ansvarlige, tænkte Gud, der helst ikke ville lave for store fejl i begyndelsen. Derfor så Gud for sidste gang på sin lille nøjsomme flok i kikset tøj og med dumme kasketter og en hudfarve, der var alt for lys til den høje baggrundsstråling, som skabelsen havde forårsaget. Men Gud havde simpelthen ikke haft mere melanin tilbage, da han var kommet til Romkuglerne. Så Romkuglerne måtte bare leve med deres lyse hud.Gud tænkte, så det knagede.Det var nu den syvende dag, og Gud var træt.Derfor hvilede han ud en hel dag, men da det blev aften, var han stadig ikke klar til at lukke skabelsen endeligt. Derfor bestemte Gud sig for, at han ville sove på det. Også selvom det indebar, at hans tidsplan ville blive overskredet med en dag.Gud vågnede udhvilet næste dag og var ikke mere i tvivl. Romkugle-folket skulle have en chance. Og for at hjælpe dem godt på vej, placerede han dem på et roligt sted på Jorden. Her var risikoen for naturkatastrofer lille. Her var den kosmiske stråling moderat. Men der var så koldt, at Romkuglerne blev nødt til at arbejde sig til varmen. Og det vil være godt for dem, tænkte Gud. På den måde mente han, at det burde kunne gå. En sidste gang stod Gud nu og betragtede sit skaberværk.Gud sagde nu, at alt var så godt, som det kunne blive og lukkede skabelsen på 8. dagen.Lyt med i episode 1 og få blandt andet svarene på: - hvad betyder det at sidde i en begramset stilling?- bruger en Romkugle-kok virkelig en pincet?- kan man virkelig bygge et udekøkken af dåseøl?- holder Vejr-romkugler virkelig auktion over dagens temperaturer?- er en podcast virkelig noget, man ryger?- og bliver man ikke uddannelsesparat, hvis man løber på rulleskøjter?

Romkugle-folket er en humoristisk fortælling om danskerne, som du ikke skal gå glip af. Fortællestilen er fragmentarisk med hurtige emneskift. Og igennem 8 episoder bliver du ført ind i et spændende persongalleri. Du kommer til at møde RomkugleTom og RomkugleBirthe midt i et ægteskab, der er gået over tiden. Og studieværterne HvisleTand, SyrligMund og SemiSeriøs, der hver morgen kickstarter Romkuglernes dag. Og de overvægtige Romkuglebørn, der får besøg af en rigtig tynd prinsesse. Og du slipper heller ikke for ministeren, der hver morgen står i sin indkørsel og forklarer, hvorfor ét eller andet bare er brandærgerligt. Men som alt andet her på Jorden, begyndte det med skabelsen, og den kommer her: Romkugle-folket blev skabt af rester fra skabelsen. Det var nemlig sådan, at allerede dengang gik Gud ind for at begrænse spild, så Romkuglefolket blev skabt af de kedelige rester. De blev skabt som biksemad. De blev skabt som en slags national romkugle af rester, der ikke alene kunne bruges til noget. Men sammen med alle de andre rester, kunne de måske komme til at udgøre et slags folk. Da Gud efter skabelsen endelig stod og betragtede sit værk, så han, at næsten alt var godt, men desværre ikke perfekt. Det var Romkugle-folket, der ikke stod helt skarpt i Guds billede, og det bekymrede ham. Det var ellers gået så godt og relativt hurtigt. Og Gud var endda lidt forud for sin tidsplan. Men nu kunne han godt se, at han blev nødt til at bruge mere tid på Romkugle-folket, som jo også kun havde været en nødløsning. Fra begyndelsen havde Gud været mest stemt for at kassere resterne, men så var der det med bæredygtighed, som Gud jo også gik ind for. Og Romkuglerne havde talt så godt for deres sag og rørende insisteret på at få en chance. De skulle nok gøre sig ekstra umage, havde de lovet højt og helligt. Og de ville med flid sørge for at opveje deres dårlige udgangspunkt. De vidste derfor godt, at de ikke var bedre end andre. De vidste også, at de ikke var noget. Og de vidste udmærket, at de ikke var lige så meget som de andre folk, som Gud åbenlyst var mere tilfreds med. Til gengæld lovede Romkuglerne Gud, at de ville passe ekstra godt på hinanden og ikke lade nogen i stikken. Men det er stadig på kanten af det ansvarlige, tænkte Gud, der helst ikke ville lave for store fejl i begyndelsen. Derfor så Gud for sidste gang på sin lille nøjsomme flok i kikset tøj og med dumme kasketter og en hudfarve, der var alt for lys til den høje baggrundsstråling, som skabelsen havde forårsaget. Men Gud havde simpelthen ikke haft mere melanin tilbage, da han var kommet til Romkuglerne. Så Romkuglerne måtte bare leve med deres lyse hud. Gud tænkte, så det knagede. Det var nu den syvende dag, og Gud var træt. Derfor hvilede han ud en hel dag, men da det blev aften, var han stadig ikke klar til at lukke skabelsen endeligt. Derfor bestemte Gud sig for, at han ville sove på det. Også selvom det indebar, at hans tidsplan ville blive overskredet med en dag. Gud vågnede udhvilet næste dag og var ikke mere i tvivl. Romkugle-folket skulle have en chance. Og for at hjælpe dem godt på vej, placerede han dem på et roligt sted på Jorden. Her var risikoen for naturkatastrofer lille. Her var den kosmiske stråling moderat. Men der var så koldt, at Romkuglerne blev nødt til at arbejde sig til varmen. Og det vil være godt for dem, tænkte Gud. På den måde mente han, at det burde kunne gå. En sidste gang stod Gud nu og betragtede sit skaberværk. Gud sagde nu, at alt var så godt, som det kunne blive og lukkede skabelsen på 8. dagen. Lyt med i episode 1 og få blandt andet svarene på: - hvad betyder det at sidde i en begramset stilling? - bruger en Romkugle-kok virkelig en pincet? - kan man virkelig bygge et udekøkken af dåseøl? - holder Vejr-romkugler virkelig auktion over dagens temperaturer? - er en podcast virkelig noget, man ryger? - og bliver man ikke uddannelsesparat, hvis man løber på rulleskøjter?

Share Man var fjender med de andre på den anden side af åen

Sign up to save your podcasts

Man var fjender med de andre på den anden side af åen

Man var fjender med de andre på den anden side af åen