Marias Hjørne

Marias Hjørne

By Maria Louise Gejsing OlesenReligion & SpiritualityChristianity
Download on the App Store

Marias Hjørne episodes

  • RUNDBORD #10 - Vores autoritet i Jesus #MariasHjørne

    Støt podcasten


    I Lukasevangeliet kap. 10:19 står der: “Se, jeg har givet jer myndighed til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer.”

    Vi folder i den rundbordssamtale ud, med udgangspunkt i skriften og egne erfaringer, hvad det betyder, at vi har fået autoritet i Jesus. 

    Deltagere er Anette Bergen (#6), Anette Holt Larsen (#102) og Heidi Rasmussen (#5), og Maria Louise Gejsing Olesen (#70) alle har oplevet den essentielle betydning, det har at stå i autoriteten fra Gud.

    Uddrag fra samtalen:

    “Gud har sendt en hær ud, der går med os”

    “Vi har fået autoritet imod enhver fjende af Gud”

    “Der er kraft i navnet Jesus”

    “Fjenden er under vores fødder, for Jesus har sejret”

    “Vi er skjult i Kristus”

    “Vigtigt, at vi forstår, hvem vi er i Kristus”

    “Tungetalen er et stærkt våben i kampen mod fjenden”

    "Fjenden angriber os i vores tanker, men vi kan afvise i Jesu´navn"

    "Taksigelse er et kolossal våben mod fjenden"

    “Da filisteren nu satte sig i bevægelse og styrede lige hen imod David, løb David hurtigt lige imod filisteren foran slagrækken, stak sin hånd ned i tasken og tog en sten op af den, slyngede den rundt og ramte filisteren i panden, så stenen borede sig ind i hans pande, og han faldt næsegrus til jorden. Sådan overvandt David filisteren med slynge og sten. Han slog filisteren ihjel, skønt han ikke havde noget sværd.” (Første Samuelsbog 17: 48-50)

    “I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå” (Efeserbrevet 6: 10-13)

    “Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham.” (Markus 1: 23-26)

    "Også nogle af de omvandrende jødiske dæmonbesværgere forsøgte at nævne Herren Jesu navn over dem, der havde onde ånder. De sagde: »Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus forkynder!« Blandt dem, der gjorde det, var der syv sønner af en jødisk ypperstepræst Skeuas. Men den onde ånd svarede dem: »Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men hvem er I?« Og manden med den onde ånd sprang på dem, overmandede dem alle og mishandlede dem sådan, at de nøgne og forslåede måtte flygte ud af huset.” (Apostlenes gerninger 19: 13-16)

    “Pris Herren, Hans engle, I vældige i kraft, som udfører hans ord til at adlyde hans ords røst!” (Salme 103: 20)

    “Fr det siger jeg jer: Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et “bjerg”, Flyt dig! og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umuligt for jer.” (Matt. 17: 20)

    #MariasHjørnePodcast #MariasHjørne #PodcastDK #RUNDBORD 


    1 hr 42 min
  • #112 Dan Ahlmann har et stærkt møde med Jesus som 11-årig, der bliver livsforandrende

    Støt podcasten


    Dan er vokset op i et trygt kristent hjem, hvor troen på Gud var en naturlig del af hverdagen. Hans far grundlagde menigheden Livets Kilde i Esbjerg, og Dan fik tidligt et fundament i troen. Men som 11-årig oplever han et stærkt møde med Jesus, der sætter dybe spor i Dans liv. Fra den dag brænder han for Gud og har siden trofast tjent ham.Efterfølgende tager Dan på bibelskole i Brande og bliver ungdomsleder i Livets Kilde. Mission kom tidligt til at fylde meget i hans hjerte, og ønsket om at tjene Gud og gøre hans vilje har været en rød tråd gennem hans liv.Samtidig overtager Dan familiefirmaet Ahlmann Dæk i en ung alder. Hans liv er derfor præget af både erhvervsliv og tjeneste for Gud. Det fører ham blandt andet til Tjekkiet, hvor han kombinerer forretning med tjeneste i flere kirker.Et profetisk ord bekræfter for Dan, at han samtidig med, at han har sin forretning, skal rejse ud med Gospel Outreach på missionsture. Det kommer til at betyde rigtig meget for ham, og gennem GO har han gennem årene oplevet og været vidne til det, han beskriver som mægtige mirakler: døve, der får hørelsen, blinde, der får synet, og mennesker, der bliver helbredt. Samtidig fortæller han om tusindvis af mennesker, der har givet deres liv til Gud.For Dan handler det hele om at sætte Gud først, lytte til hans stemme og være villig til at gå, når Gud kalder. Hans råd til andre er klart: Søg først Guds rige, og gør hans vilje. Han har selv erfaret, at når man følger Gud og lader sig lede af ham, følger der mange velsignelser med.I denne episode deler Dan sin personlige rejse med Gud, fortæller om kald, tro og lydighed og giver et indblik i de oplevelser, der har formet hans liv og tjeneste. En fortælling om at sige ja til Gud – og om, hvad der kan ske, når man tør følge hans stemme. "For af nåden er I blevet frelst ved tro, og dette skyldes ikke jer selv, gaven er Guds, Ikke på grund af gerninger, for at ikke nogen skal rose sig. For vi er hans værk, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har beredt for at vi skulle vandre i dem." Eferserne 2: 8-10

    1 hr 9 min
  • #111 Alexa Høj-Pedersen bevæger sig fra overgreb, dybe sår og skam til helbredelse, frihed og et liv båret af Gud

    Støt podcasten:

    http://www.friendpay.org/?Pkey=1551

    Alexa voksede op i Skotland i et hjem præget af uro, fysisk og psykisk mishandling og seksuelle overgreb. Allerede som 10-årig fandt hun Jesus i Frelsens Hær, men som teenager blev skyld og skam en tung byrde, og hun kom på afstand af Gud.Som 19-årig vendte Alexa tilbage til Jesus. Det blev begyndelsen på en lang og til tider smertefuld vandring, hvor Gud langsomt begyndte at genoprette det, som var blevet ødelagt.Vejen var ikke uden udfordringer. Alexa kæmpede blandt andet med skyld og skam, lavt selvværd, identitetsproblemer, depression, selvmordstanker og vanskeligheder med at stole på både sig selv og andre. Hun oplevede også, hvor smertefuldt det kan være, når mennesker i kirken møder et såret menneske med mistillid frem for forståelse.Men Gud gav ikke slip. Gennem årene oplevede Alexa lægedom og genoprettelse gennem blandt andet forbøn, profetiske ord, billeder, rådgivning og Guds eget nærvær. Hendes liv blev også fyldt med tjeneste: som forstander, socialrådgiver, missionær i Afrika og senere som lærer på kristne skoler.Som missionær i Zambia underviste hun blandt andet på bibelskole i kommunikation og indre heling og arbejdede blandt fattige. Også her oplevede hun vanskeligheder og konflikter, men midt i kriserne erfarede hun, at Gud var trofast.Alexa har også et hjerte, der banker for at beskytte børn, og efter en voldsom tv-udsendelse på DR får Alexa iværksat en underskriftsindsamling om forbud mod at være i besiddelse af børneporno. Det ender med, at loven bliver ændret i 1997.I dag er Alexa 69 år, gift med Jens Erik, mor til tre døtre og bedstemor til syv børnebørn.Hendes historie handler ikke om et liv uden smerte. Den handler om en Gud, der bliver ved med at være der – også når vejen gennem livet er lang og hård."Jeg kom helt igennem med Guds hjælp – Han har været min klippe."I dette afsnit fortæller Alexa ærligt om sin barndom, mødet med Jesus, kampen med skyld og skam, vejen til helbredelse, livet som missionær og de mange gange, hvor hun har erfaret Guds trofasthed og kærlighed. 

    "Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst."  Salme 23:4 

    “Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: At bo i Herrens hus, så længe jeg lever, så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed og søge svar fra ham i hans tempel.” Salme 27: 4


    #MariasHjørnePodcast #Vidnesbyrd #MariasHjørne


    1 hr 6 min
  • #110 Mie (anonym) er udsat for ekstrem omsorgssvigt, og er overbevist om, at der er noget galt med hende indtil hun møder Guds ubetingede kærlighed

    Støt Podcasten

    Mie vokser op med en smerte, som intet barn burde kende. Som helt lille bliver hun anbragt i en plejefamilie, hvor hun udsættes for både fysisk og psykisk vold. Hun forsøger som barn at fortælle de voksne, hvad der foregår, men oplever ikke at de ikke tager hende alvorlig.De mange år med vold, omsorgssvigt og hårde ord sætter dybe spor. Langsomt begynder hun at tro, at der må være noget galt med hende – at hun er forkert og til besvær. Som helt ung bliver smerten så stor, at hun to gange forsøger at tage sit eget liv.Men midt i mørket begynder Mie at søge mod kirken og mødet med Gud bliver fuldstændig livsforvandlende for Mie, og selv om fortiden stadig sætter spor, så kender hun i dag Guds sandhed om hende, som står helt i kontrast til det, hun lærte som barn.Nu ved hun, at hun er elsket. Hun er værdifuld. Og hun behøver ikke gøre sig fortjent til at være det.


    #MariasHjørnePodcast #GudErKærlighed

    55 min
  • #3 Sov i fred med Guds ord – Salmer fra Bibelen, der bringer ro og fred til din sjæl

    Støt podcasten her


    🙏🏻 Tak, og Gud velsigne dig.


    FIND STYRKE I SALMERNES BOG

    Uanset om du søger et øjeblik med kristen meditation eller blot har brug for hjælp til at finde ro, kan disse bibellæsninger være et sted, hvor du kan finde støtte og fred. Når du gør dig klar til en afslappende nat, så lad den fokuserede bibellæsning skylle ind over dig og bringe klarhed og ro til dine tanker. Må denne stund med eftertanke være som en bøn om hjælp og minde dig om den fred, der er tilgængelig, selv når verden føles larmende.

    I aften, lad Guds ord bringe stilhed til dit urolige hjerte og hvil i Jesu nærvær. Lad Hans ord skylle ind over dig i aften. Disse stærke salmer er udvalgt for at bringe ro til dit hjerte, fred til dit sind og trøst til din sjæl.

    Luk dine øjne, træk vejret dybt, og lad Guds ord tale fred til dig.

    📖 Salmer, der indgår

    📖 Salme 3 – En morgenbøn om beskyttelse og fred

    🌙 Salme 4 – En salme om tillid til Gud og hvile hos Ham

    🛡️ Salme 16 – Tillid til Gud som tilflugt og glæde

    🐑 Salme 23 – „Herren er min hyrde …“ — trøst og hvile

    💡 Salme 27 – Herren er vores lys og frelse

    🌊 Salme 29 – Guds kraft bringer fred til Hans folk

    💔 Salme 34 – Herren hører de sønderknustes råb

    ⏳ Salme 37 – Vær ikke bekymret; vent tålmodigt på Herren

    😞 Salme 42 – Længsel efter Gud i tider med nød

    🕊️ Salme 46 – „Vær stille, og kend, at jeg er Gud“

    😨 Salme 56 – At stole på Gud, når man er bange

    🪨 Salme 61 – „Led mig til klippen, der er højere end jeg“

    💤 Salme 62 – Min sjæl finder hvile hos Gud alene

    🌵 Salme 63 – Tørst efter Gud i ørkenen

    🛡️ Salme 91 – At bo i den Højestes skjul

    🤲 Salme 94 – Guds trøst bringer glæde midt i bekymring

    ❤️ Salme 103 – Herren er barmhjertig og nådig

    🙏 Salme 116 – Gud hører vores råb og frelser os

    🏔️ Salme 121 – Hjælpen kommer fra Himlens og jordens Skaber🌌 Salme 139 – Gud kender dig inderligt og er altid nær

    📌 Tip: Lad videoen afspille, mens du falder i søvn. Vend tilbage til den, når du føler dig overvældet.

    🎧 Brug denne video til:

    • Kristen søvnmeditation

    • En rolig stund med andagt inden sengetid

    • Bibellæsning inden du falder i søvn

    • Bøn og eftertanke

    • Hvile i Guds nærvær

    ✨ Jesus er nær. Han ser dit hjerte. Han bekymrer sig om dig.

    🙏 Følg for at få flere beroligende videoer med Bibelens ord.


    Musik: Jonas Callesen


    #MariasHjørne #JesusErFred #GudsOrd #SovFredfyldt


    1 hr 25 min
  • #109 Alexander Junge Holt tager på Bibelskole i USA og får en ny åbenbaring af Guds kærlighed og at tjene sin næste

    STØT PODCASTEN MARIAS HJØRNE

    Alexander er vokset op i et ikke-troende hjem; men i en ret tidlig alder bliver han optaget af den åndelige verden, og han har nogle oplevelser, der overbeviser ham om, at den åndelige verden er virkelig.I teenageårene er der en del vrede i ham, og han er ret udadreagerende. Derfor bliver det besluttet, at Alexander skal på en efterskole.Han kommer på en kristen efterskole, hvor han oplever en kultur, der forstyrrer hans tanker. Han lærer Bibelen at kende, men det er bare ord og ikke liv for ham. At Gud er virkelig finder han ikke ud af før han, på grund af en ubetænksom hændelse, bliver meldt til politiet. Det kan have store, alvorlige konsekvenser for hans liv; men Gud griber ind og åbenbarer for Alexander, at Han er med ham.Det betyder, at Alexander giver sit liv til Jesus og bliver radikalt frelst som 16-årig. Herefter begynder en vandring med Jesus. Alexander begynder bl.a. at gå på gaden og bliver sat i brand for at forkynde evangeliet og bede for mennesker.Efter gymnasiet tager han på Bibelskole i USA, hvilket gør, at han kommer endnu tættere på Jesus. Han er også i Burundi og Kenya for at forkynde evangeliet. Både tiden i USA, Burundi og Kenya berører Alexander dybt, og han lærer, hvad det vil sige at tjene Jesus, hvad den selvopofrende kærlighed er, og hvad det vil sige at elske sin næste.Alexander er nu tilbage i DK, stadig ivrig efter at gå på gaden, men også efter at hjælpe sine kristne søstre og brødre. Derfor har han sammen med nogle andre startet en gruppe, hvor de hjælper andre med praktiske gøremål og i det hele taget støtter hinanden i vandringen med Gud.»For hvem er størst, den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.” Lukas 22: 27“Eller hvilken kvinde, som har ti drakmer, hvis hun mister én drakme, tænder ikke et lys og fejer huset og leder omhyggeligt, indtil hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, som jeg havde mistet.Sådan, siger jeg jer, er der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.”Lukas 15: 8-10.


    1 hr 7 min
  • #2 Aftenbøn for at takke Gud - Afslut dagen med taknemmelighed og fred

    Denne aftenbøn er en fredfyldt takkebøn, hvor vi runder dagen af ​​i Guds nærhed; så tag dig et øjeblik til at falde til ro, trække vejret og takke Gud for hans barmhjertighed, beskyttelse, vejledning, velsignelser og trofasthed gennem hele dagen.

    Måske var dagen i dag smuk. Måske var den svær. Måske gik tingene ikke, som du havde forventet. Uanset hvordan din dag har været, har Gud været hos dig i hvert eneste øjeblik. Giv slip på de bekymringer, du ikke kan ændre på og husk på Guds godhed.

    I denne aftenbøn takker vi Gud for endnu en dag, overgiver vores bekymringer til ham, beder for vores familier og kære og lægger morgendagen i Guds hænder. Må denne bøn bringe fred i dit hjerte og hjælpe dig til at finde hvile med taknemmelighed og fornyet tillid til Jesus Kristus.

    Hvis du lytter med et tungt hjerte i aften, så husk, at du ikke behøver at bære alting alene. Gud ser, hvad du går igennem, kender dit hjertes tanker og forbliver trofast, selv når du ikke kan forstå, hvad han gør.

    🙏 Hvis denne bøn har rørt dit hjerte, så skriv "Amen" i kommentarfeltet.

    🔔 Abonner for at få flere daglige kristne bønner og fredfyldte stunder med Gud.

    "Herren velsigne dig og bevare dig!

    Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!

    Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!"

    Godnat og må Gud velsigne dig rigt 🙏❤❤️


    Støt podcasten: Marias Hjørne


    11 min
  • #108 Klaus Nielsen bliver helbredt af Gud for paranoid skizofreni – i dag er han præsteaspirant

    Støt Marias Hjørne


    Klaus har en usædvanlig livshistorie. Allerede som barn kæmper han med tanker og oplevelser, som han har svært ved at forstå, og som gennem ungdommen udvikler sig til en alvorlig psykisk sygdom. Som 19-årig får han diagnosen paranoid skizofreni, og de følgende år bliver præget af paranoia, indlæggelser, medicin og en tilværelse på førtidspension. Han oplever blandt andet en stærk overbevisning om, at mennesker vil slå ham ihjel, og har voldsomme billeder og tanker, som han ikke selv kan kontrollere.En dag kommer Klaus tilfældigt ind i en frikirke. Her oplever han noget, der er helt anderledes end det, han ellers er vant til: Han føler sig tryg. Han bliver en del af fællesskabet, begynder at læse Bibelen og opdager Jesus og betydningen af det, der sker på korset. Troen vokser langsomt frem, og bøn bliver en del af hans liv.I 2011 bliver Klaus bedt for af en præst. Han mærker ikke noget særligt under forbønnen, men opdager efterfølgende, at hans sygdomssymptomer er væk. Siden har han ikke oplevet symptomer på skizofrenien og lever i dag uden medicin.Hans liv har siden taget mange nye retninger. Han uddanner sig til socialrådgiver, tilbringer næsten fem år på Mariager Højskole og arbejder gennem flere år med rehabilitering. I dag er han gift og er begyndt på et nyt kapitel som præsteaspirant i Rudkøbing frikirke. Klaus beskriver selv sin livserfaring som en ”PhD i lidelse” – men også som en rejse, hvor han trods kampe har holdt fast i sin tro og søgt at følge Guds ledelse.Prædikerens bog 8:1:“Et menneskes visdom får dets ansigt til at lyse, så det hårde ansigt forvandles”.Romerbrevet 8:1:“Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus”.

    1 hr 42 min
  • #107 Nicolaj Kristensen oplever at Gud leder ham ind på en vej, som han slet ikke havde troet var muligt

    Støt Marias Hjørne

    Nicolaj er vokset op i en kærlig kristen familie og har haft sin gang i Frikirken i Randers, så længe han kan huske. Allerede som fireårig tager han imod Jesus på et sommerstævne i Kolding. Samme sted oplever hans forældre noget, de aldrig glemmer: En person bag dem siger, at de skal bede for Nicolaj, for når han vokser op, vil han gå en anden vej end mange omkring ham – og Gud vil bruge ham.Som ung møder Nicolaj sin kommende kone, Chrissy, på efterskole, og de bliver gift i en ung alder. Sammen oplever de, hvordan Gud leder dem fra Bornholm til Randers, hvor de bliver en del af Skywalk og er med til at bygge et ungdomsarbejde, der hurtigt får betydning langt ud over Randers. Senere fører Gud dem videre til Aarhus, hvor de sammen bygger ungdomsarbejdet Passion i Aarhus Citykirke.Men bag de synlige resultater ligger der også en langt mere personlig rejse. På en DTS i New Zealand gennemgår Nicolaj en dyb proces, hvor Gud udfordrer hele hans forståelse af, hvem han er. Det føles som en slags død – en død over behovet for at finde sin værdi i det, han gør, præsterer eller er for andre. Noget må dø, for at noget nyt kan få lov til at leve - og dette bliver livsforandrende for Nicolaj.I dag bor Nicolaj i Herning, hvor han oplever, at Gud har kaldt ham og familien ind i et nyt troskapitel. I denne episode fortæller Nicolaj om at blive kaldt, om at miste fodfæstet, om identitet, smerte og tvivl – men også om den Gud, som bliver ved med at være Gud - også når vejen ikke bliver, som man havde forestillet sig.“Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, or du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage” Salme 23

    52 min
  • #106 Isabella Lauridsen tror, hun er færdig på Bibelskolen – men Gud sender hende tilbage med et formål for at genopbygge og gøre noget nyt

    Støt Podcasten Marias Hjørne


    Isabella vokser op i en kristen familie og har fra en tidlig alder et brændende ønske om, at mennesker omkring hende skal lære Jesus at kende.

    Hun bliver født i Australien og tilbringer sine første seks år med at rejse rundt i verden med sine forældre, før familien slår sig ned i Svendborg. Isabella lærer tidligt, at hjem kan være mange steder – og at tro ikke nødvendigvis er bundet til ét bestemt sted.Isabellas vandring med Gud er langt fra en lige vej. Hun har mange spørgsmål, kæmper med tvivl og med at finde sin plads blandt andre kristne. Samtidig vokser hendes kærlighed til Bibelen og hendes trang til at forstå troen i dybden. I dag arbejder hun blandt andet med Bibelens grundsprog hebraisk og græsk.På et tidspunkt er Isabella overbevist om, at hendes vej går gennem business school. Men Gud leder hende i en helt anden retning – til bibelskolen Bethel i Redding, Californien. Selvom alt i hende protesterer, overgiver hun sig til sidst til Guds plan.Efter to transformerende år på skolen oplever Isabella også det fald og de konsekvenser, der rammer Bethel. Hun er sikker på, at hun ikke skal blive et tredje år, men Gud overrasker hende igen. Hun bliver – nu i en rolle med ansvar for at være med til at restaurere og bygge noget op, som er faldet fra hinanden.Pludselig begynder hun at se en rød tråd gennem sit liv: Rejserne til mere end 30 lande, erfaringerne med at stå alene og stadig blive holdt af Gud, hendes spørgsmål, tvivl og teologiske nysgerrighed har alt sammen været med til at forberede hende.En stærk bekræftelse kommer gennem Esajas 58,12:“Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges, du skal rejse tidligere slægters grundvolde. Du skal kaldes den, som tætner revner, den, som gør det nedrevne beboeligt.”

    I denne episode deler Isabella sin historie om tro, tvivl, kald og om at opdage, at Gud nogle gange har forberedt os til noget længe før, vi selv kan se det.“Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb.” Rom. 5: 3-4

    "Gud har gjort os til det, vi er. Vi er nye skabninger i Jesus Kristus, så vi kan gøre de gode gerninger, som Gud i forvejen har lagt til rette for os." Ef. 2:10

    1 hr 21 min

About Marias Hjørne

From the publisher's feed

Livshistorier, der vidner om livet med Gud.