Her er femte udgave af Medianos Børnefodbold. Du kan her blive klogere på videoteknologi i børnefodbolden, og på hvordan et nystartet børnefodboldakademi i København går til værks.
Udsendelsens gæster er administrerende direktør i Veo, Henrik Teisbæk, som sælger videoløsninger til fodboldklubber verden over. Han bliver i udsendelsen akkompagneret af formanden for Gentofte Fodbold
Akademi, Claus Jørgensen.
Henrik Teisbæk forudser et bedre fodboldlandshold i fremtiden, hvis Veos produkt når bredere ud, og Claus Jørgensen beretter om, hvordan Gentofte Fodbold Akademi arbejder med at blive landets bedste børnefodboldklub.
Gæsterne fortæller også om:
- Hvordan videoteknologien demokratiserer børnefodbolden
- Hvorfor børnefodbolden i Danmark skal tages til genovervejelse
- Hvorfor krav og udfordringer er en god ting for børnefodboldspillere
Vært: Buster Emil Kirchner