Mediano

Mediano Superliga 3. Runde - Med Thomas 'TK' Kristensen & Rasmus Monnerup

09.28.2020 - By Mediano MediaPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Just-Eat**

Rollehæftet er ændret i de første runder af Superligaen i forhold til det, man tidligere har set. FC Midtjylland vandt i 3. runde igen med et enkelt mål midt imellem nogle af sæsonens helt afgørende internationale kvalifikationskampe, mens F.C. København, der tidligere har haft de pegende fingre fremme, når der skulle forklares, hvad forskellen var på de to klubber, er i problemer. Ståle Solbakkens F.C. København indtager efter tre runder en af de nederste pladser i Superligaen, men skyldes det en krise og en træthed i holdet eller skyldes det marginaler, der tipper den forkerte vej?

Dagens panel består af fodboldtrænerne Rasmus Monnerup og Thomas Kristensen, og de får spørgsmålet, hvor stor forskel, der egentlig er på Brøndby, der har klaret at hente maksimale ni point og så FCK med det ene point. Brøndby mener ikke selv, at man har spillet en hel god kamp endnu og erkender lidt held på vejen, mens F.C. København nu to gange i træk har mistet en sejr eller et point i den yderste overtid. Og mestrene fra FC Midtjylland har kæmpet hårdt for deres seneste 1-0 sejre, så hvad er resultaterne i de første runder et vidnesbyrd om? Det forsøger vi at sætte nuancer på i denne udsendelse,

Du kan i rækkefølge høre om:

- Runden generelt (00:01:00)

- FC Nordsjælland-Lyngby (00:08:45)

- FC Midtjylland-Randers (00:25:50)

- AGF-OB (00:40:00)

- SønderjyskE-AaB (00:57:00)

- Brøndby-AC Horsens (01:16:30)

- Vejle-F.C. København (01:35:00)

Vi gør opmærksom på, at der i denne uge ikke er tirsdagsudsendelse efter FCN-Lyngby. Det er stadig mandags-udsendelsen, hvor vi analyserer så mange kampe som muligt, mens vi onsdag laver Superliga Preview, hvor vi kigger frem mod den kommende runde. I denne uge vil vi også samle op på de europæiske kampe, når FC Midtjylland onsdag har forsøgt at kvalificere sig til Champions League og F.C. København torsdag har forsøgt at ramme et Europa League-puljespil.

Vært: Peter Brüchmann

More episodes from Mediano