Mejeriet blev hurtigt en hjørnesten i byen. Det var ikke længere kun hver enkel gård, der rodede med smør og ost i køkkenet – nu blev mælken kørt til mejeriet fra gårde i True og omegn. I 1883 blev mejeriet omdannet til et fællesmejeri, hvor de lokale leverandører – "granderne" – valgte en formand hvert år.