NAFA Dialog

Melorme, mod og medbestemmelse - en dialog om motivation og samarbejde i naturfag


Listen Later

”Det som eleverne taler om og kan referere til, det er jo, når man har været ude og gøre et eller andet. Eller når vi har haft et forløb om de der melorme eller vi har været ude og se på livet i en lort nede i Fåborg. Altså hvor de har gjort noget andet. De kan ikke huske, at vi har været i fysik/kemi og lavet en påvisning af noget”.

I dette afsnit af NAFA Dialog vil vi undersøge, hvad der skal til, for at naturfag bliver et fag, som eleverne kan spejle sig i og hvad naturfagslærerne i grundskolen har brug for, hvis de skal skabe en undervisning, som motiverer og engagerer eleverne. Værter er Kia Wied og Hanne Voldborg Andersen, som begge er programledere i Naturfagsakademiet for hhv. Læreruddannelsesindsatsen og Skoleindsatsen. 

Vi møder i Podcasten også to erfarne naturfagslærere fra grundskolen. Rasmus Bilde Kjeldsens er naturteknologilærer på Skovvangskolen i Aarhus og Karin Bennetzen Christensen underviser i biologi, geografi og fysik/kemi i udskolingen på Kirstinebjergskolen afd. Havepladsvej i Fredericia.

Kia og Hanne har ved en tidligere lejlighed spurgt dem om, hvad deres elever er optagede af, og hvad de gør for at styrke elevernes interesse for naturfag gennem hele skoleforløbet. Og det er her vi bl.a. møder både melorme, skolehaver, mod og medbestemmelse, som vigtige elementer i den naturfagsdidaktiske værktøjskasse.

Gennem udsendelsen reflekterer Kia og Hanne over de to naturfagslæreres udsagn og billeder på, hvordan de udvikler deres praksis og kompetencer eller deres muligheder for samarbejde og videndeling i fagteams og netværk. Hvordan ser det ud i deres hverdag og hvad savner de? Hvilke ønsker og drømme har de to lærere for naturfag i grundskolen? Og hvordan harmonerer det med den igangværende fagfornyelse?

Lyt med og reflekter sammen med os over, hvad det er fagfornyelsen, eleverne og naturfagslærerne kalder på.

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

NAFA DialogBy Naturfagsakademiet NAFA