Tag med på en hæsblæsende radiofonisk blind date, hvor Morten Resen får selskab af reporteren Estefania. De to har aldrig før mødt hinanden, men i en fælles rundtur på Musik i Lejets festivalplads, kommer lytteren både med ind i Backstage-baren, hvor en stor bordtennis-duel har udspillet sig mellem bl.a. Mikael Bertelsen og musikeren Christopher. Vejen går også ind i Jazzhouse, ned omkring stranden og ikke mindst op på den store Strandscene, hvor publikum i spænding venter på Anne Linnet.