Share MORatorium
Share to email
Share to Facebook
Share to X
By Thea Lund Jakobsen, Eva Schimmell Raakjær, Karen Sundtoft Poulsen
The podcast currently has 14 episodes available.
I dette afsnit af MORatorium er vi alle tre samlet for første gang i Karens køkken, men for sidste gang i denne sæson.
Vi taler om, hvordan det har været at lave podcasten, og hvilken betydning samtalerne har haft i vores eget liv.
I dette afsnit kommer vi omkring den stille revolution, betydningen af at blive lyttet til og få sprog for alt det, der var svært at beskrive. Men vi taler også om heling og længslen efter den; om tårer og at tingene nogle gange går lidt langsomt; og om hvordan vi aldrig bliver færdige, fordi der hele tiden dukker nye ting op, som vi må gå i kødet på.
Vi vender tilbage til nogle af de kulturelle bidrag, som har haft størst betydning undervejs i sæsonen, og nye anbefalinger bliver lagt til. Og til sidst afslutter vi afsnittet med at tale om, hvad vi her på bagkanten af sæsonens mange samtaler om moderskabet, ville have sagt til os selv som nybagte mødre, hvis vi fik muligheden – uden dog at ville konkludere alt for meget, selvfølgelig.
God fornøjelse!
I dette afsnit hører du os bl.a. tale om:
Annegret Soltau (1978). Schwanger I, set på udstillingen Mor! på Louisiana, august 2021
Maja Lucas (2016). Mor. En historie om blodet. C&K Forlag
Olga Ravn (2020). Mit arbejde, Gyldendal.
Guldimund, Små Fingre fra albummet ‘Dem, vi plejede at være’. Asger Nordtorp Pedersen, Søren Buhl Lassen og Nordic Music Society 2021
En fangen moder, Stephan Sinding, modelleret 1884, hugget 1887, udstillet på Ny Carlsberg Glyptotek, Moderne Samling
Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.
De tre værter er:
Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen
Find out more at https://moratorium.pinecast.co
This podcast is powered by Pinecast.
I dette afsnit taler vi om morshaming og den skam, vi oplever følger med moderskabet. Vi taler om de forskellige former for skam og shaming: den intentionelle shaming og den, der ikke er med vilje. Den der kommer inde fra os selv som en følge af ikke at leve op til egne forventninger, idealer og principper og den der kommer af omverdenens blik og forestillingen om, hvad de andre tænker.
Vi kommer omkring skammens følgesvende: Tvivl, usikkerhed, idealer, principper, dårlig samvittighed og utilstrækkelighedsfølelse. Men også om hvordan viden, forskning, gode råd og anbefalinger i virkeligheden kan være med til at fodre skammen.
Endelig taler vi også om, hvorfor vi selv kommer til at shame, selvom vi aktivt tager afstand fra morshaming.
God fornøjelse!
Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.
I dette afsnit hører du os bl.a. tale om:
Christian Hjortkær (2020). Utilstrækkelig. Hvorfor den nye moral gør unge psykisk syge. Klim
Olga Ravn (2020). Mit arbejde, Gyldendal
Sara Alfort i Zetland 27. September 2017: Tænk, hvis du faktisk ikke afgør dit barns fremtid.
De tre værter er:
Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen
Find out more at https://moratorium.pinecast.co
This podcast is powered by Pinecast.
I dette afsnit taler vi om alle de følelser, der er inde i det der moderskab. Vi taler bl.a. om kærlighed, nærhed, samhørighed, ro, forbundethed og om at høre til. Men vi taler også om skyld, skam, vrede, ensomhed, alenehed, forladthed, usikkerhed, frygt og dårlig samvittighed.
Vi kommer bl.a. omkring følelsen af ikke at tælle længere, fordi man kun får værdi gennem de funktioner, man har for barnet. Men samtidig om at være så vigtig og valgt af et andet menneske, som vi aldrig har prøvet før.
Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen
Find out more at https://moratorium.pinecast.co
This podcast is powered by Pinecast.
I dette afsnit af MORatorium kan du høre anden del af vores samtale om mors og fars roller. Vi taler derfra hvor vi slap i sidste tema-afsnit og fortsætter samtale om vores erfaringer med rollefordelingerne og betydningen for vores moderskab.
Undervejs i samtalen taler vi blandet andet om forskellen på at være den, der får barnet ud af sin egen krop og så den, der står ved siden af. Og at disse forskelle ikke betyder, at der er en værdi- eller nytteforskel. Men måske forskellen i stedet skaber forskellige erfaringsgrundlag, som danner forskellige udgangspunkter for, hvordan mors og fars rolle kan tegnes og hvilke valg, vi kan træffe i vores moderskab.
Vi taler om ambivalensen mellem på den ene side at blive sat fri, når far tager over og på den anden side at have brug for at få en plads i verden ved at gøre det hele selv.
I dette afsnit har du hørt uddrag fra:
Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.
De tre værter er:
Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen
Find out more at https://moratorium.pinecast.co
This podcast is powered by Pinecast.
I dette afsnit af MORatorium hører du Kiras fortælling om at blive til som mor.
Det er fortællingen om at være adopteret fra Sri Lanka og så pludselig selv at være gravid, når ens egen mor aldrig var det. Om en kæmpe stor, gravid mave, der slår alle kurver og gør en jordemoderveninde nervøs. Om en lynfødsel, der starter to mdr for tidligt med et smæld, der stadigvæk giver genlyd.
Det er fortællingen om bare gerne at ville være “os tre”, når neonatal bliver ens hjem og om at savne sygeplejerske-mostrene, når den skemalagte hverdag tager over derhjemme.
Det er også historien om grædeture om kap med barnet. Om at opdage, at der er noget, der hedder en “fødselsreaktion” i stedet for “fødselsdepression”, og så er det fortællingen om at komme ud på den anden side med sin partner i hånden og opdage behovet for et sprog for mors fortælling og ikke kun et sprog for barnets.
Læn dig tilbage, og lad dig for en stund tage med i Kiras fortælling. Her kan du bare give dig selv lov at lytte og være vidne til en kvindes moderskab.
Følg Kira og hendes familie på instagram: Forældrereaktioner
Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.
Vært: Karen Sundtoft Poulsen
Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen
Find out more at https://moratorium.pinecast.co
This podcast is powered by Pinecast.
I dette afsnit af MORatorium kan du høre første del af vores samtale om mors og fars roller. Vi taler om vores egne erfaringer med rollefordelingerne og de betydninger, de har haft for vores moderskab. Både når det handler om at være den, der har den, selvom man helst er fri; om når man som mor har svært ved ikke at blande sig og om at blive tillagt roller, som man ikke selv kan identificere sig med.
Undervejs i samtalen kommer vi blandt andet omkring spørgsmålet om fordelingen af opgaver og ansvar hos far og mor. Og vi taler om, hvordan det at skubbe til rollerne kan være forbundet med alt fra en redning og en frihed til et ønske, der bare ikke føles helt så enkel af indfri, som vi nogle gange tror.
Vi afslutter afsnittet med en ekstra samtale om temaet generelt, men især et enkelt af bidragene. For nogle gange opdager vi først i genlytningen, at der var noget, vi fik brug for at genbesøge, hvis vi skal tage ambitionen om rent faktisk at lytte alvorligt.
God fornøjelse!
I denne episode hører du bidrag fra:
Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.
De tre værter er:
Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen
Find out more at https://moratorium.pinecast.co
This podcast is powered by Pinecast.
I dette afsnit af MORatorium hører du Karens fortælling om at blive mor.
Det er en fortælling om en uventet graviditet, som var lige, som den skulle være, og så alligevel uden forberedelse på moderskabet.
Karens fortælling handler om at kysse sin nyfødte baby og ikke kunne mærke noget, og om hvordan det bliver startskuddet til burdemorens indtog.
Det er fortællingen om ikke at kunne mærke det der ‘mor’, om ængstelse, vedvarende babyblues og om hele tiden at have brug for en pause.
Det er fortællingen om at have den og have den alene, og om den ammende mors ensomhed i natten, selvom barnets far sover lige ved siden af.
Men det er også fortællingen om at opdage friheden i at give slip, så barnets far kan komme til. Og om hvordan det uendelige mørke alligevel letter med tiden.
Læn dig tilbage, og lad dig for en stund tage med i Karens fortælling. Her kan du bare give dig selv lov at lytte og være vidne til en kvindes moderskab.
Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.
Vært: Thea Lund Jakobsen
Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen
Find out more at https://moratorium.pinecast.co
This podcast is powered by Pinecast.
I dette afsnit af MORatorium taler vi om, hvad der sker med vores identitet, når vi bliver mødre. Det handler om at komme væk fra sig selv og finde hjem igen. Vi taler om det der med at føle sig udslettet og om forskellene på, når identitetsskiftet opleves som ingenmandsland, overmandsland, eller som om en ny er flyttet ind på min plads.
Det handler om, hvem barnets mor er, og om, hvordan der kan være plads til både hende og mig. Det handler også om de andres blik og forventninger og om at blive til den, de andre ser: barnets mor.
God fornøjelse!
Undervejs i afsnittet hører du bidrag fra:
Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.
De tre værter er:
Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen
Find out more at https://moratorium.pinecast.co
This podcast is powered by Pinecast.
I dette afsnit af MORatorium hører du Evas fortælling om at blive mor.
Det er en fortælling om en graviditet, der både rummer følelsen af uretfærdighed og oplevelsen af at lande i sig selv og have fået en vigtig plads i verden gennem barnet i maven.
Det er fortællingen om at føle sig alene, fordi fødslen gik i gang, inden nogen – selv jordemoderen - var klar til det. Og om gerne at ville græde, for det gør man da, når man bliver mor.
Men hvordan bliver man egentlig nogens mor? Og hvordan passer man på sådan et lille væsen? Man bliver den dygtige mor, der ligger hud mod hud med sin søn - uafbrudt. Hud mod hud uafbrudt med en digende søn - uafbrudt.
Evas fortælling handler om moderfølelse, der smuldrer mellem fingrene, om at føle sig ensom, selv om far står klar lige ved siden af og om at blive målt og vejet og bedømt på sin mor-præstation.
Det er fortællingen om at nå derud, hvor man ikke længere kan huske, hvem man selv er, og hvorfor man egentlig skal være lige her: “Er vi sikre på, at jeg er nødvendig?”
Men det er også fortællingen om at genkende sig selv i en anden mor og næsten fra det ene øjeblik til det andet træde ud på den anden side og have klaret det. Og for første gang mærke kærlighed vokse derhen, hvor det aldrig havde virket muligt.
Læn dig tilbage, og lad dig for en stund tage med i Evas fortælling. Her kan du bare give dig selv lov at lytte og være vidne til en kvindes moderskab.
Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.
Medvirkende
Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen
Find out more at https://moratorium.pinecast.co
This podcast is powered by Pinecast.
I dette afsnit af MORatorium taler vi om det der med grænserne, og om hvordan det grænseoverskridende eller grænseløsheden næsten kan føles som en fast indbygger i moderskabet.
Vi prøver sammen at løsne lidt på den uløselige knude, der opstår, når man jo ikke vil nægte sit barn det, det har brug for, men det alligevel kan føles grænseoverskridende.
Undervejs leder vores samtaler os forbi følelser af overgreb og skammen over, at de overhovedet kan opstå i moderskabet; omkostningerne ved ikke at blive mødt i dem og grænsesætningens lidt listige fætter: den dårlige samvittighed.
Vi taler om, hvorfor det næsten kan føles umuligt at respektere egne grænser i moderskabet, men også om, hvorfor det faktisk er svært for os at tale om det der med grænserne. Er det mon fordi ordet antyder, at der er et reelt valg, selvom det i situationen kan føles som om grænseoverskridelsen er en nødvendighed?