Sebastian Søndergaard er taget til Horsens for at møde Loke – far til tre og frivillig parathjælper i Røde Kors.
Loke har oplevet mere modgang end de fleste: tvangsfjernelse som barn, en hård ungdom og en alvorlig arbejdsskade som voksen. Alligevel finder han kræfterne til at hjælpe andre.
Lyt med, når Sebastian og Loke taler om, hvordan man kan finde mening, styrke og overskud – selv midt i livets modstand.