Den Grønne Sofa - en NIRAS-podcast

Når videnskab møder virkelighed: Realisme, ansvar og nye klimadata – Gæst: Sebastian Mernild (LIVE fra Klimafolkemødet 2025)


Listen Later

Hvordan bevarer man retningen i klimadebatten, når videnskab, politik og følelser ramler sammen?  

Det spørgsmål optager Sebastian Mernild, professor, glaciolog og en af Danmarks mest markante klimaforskere – og det danner afsættet for denne liveoptagelse fra årets Klimafolkemøde 2025. 

Værterne Niels Elliot Brøchner og Anja Wejs indtager scenen til vores anden optagelse af Den Grønne Sofa, hvor Sebastian Mernild igen gæster podcasten. Denne gang med nye data og nye perspektiver. 

“Hvis vi bare er for kedelige og for mainstream, så sker der ikke en skid. Vi bliver nødt til at skubbe til systemerne, skubbe til bevidstheden og skubbe til forståelsen af, hvordan vores samfund er bygget op,” siger Sebastian Mernild i afsnittet. 

Samtalen med værterne kredser om, hvordan man fastholder realisme og retning i klimadebatten, når videnskab, politik og følelser støder sammen; hvor Sebastian Mernild undervejs også sætter ord på alt fra Golfstrømmens  fremtid og James Hansens skyforskning til sin egen idé om et personligt klimaregnskab, der har skabt debat om individets ansvar i den grønne omstilling. 

Lyt med, når Sebastian Mernild taler åbent om forskerens rolle i en politiseret virkelighed, og om nødvendigheden af at turde udfordre både sig selv og systemet i et afsnit, hvor Den Grønne Sofa stiller skarpt på videnskaben bag forandringen – og på en forsker, der insisterer på, at handling kræver mod. 

Vil du se mere?

Så følg os på Instagram: https://www.instagram.com/dengroennesofa/

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Den Grønne Sofa - en NIRAS-podcastBy NIRAS