
Sign up to save your podcasts
Or


Hvad sker der, når NHL-stjernerne får mere magt? Hvor står Connor Hellebuyck, og hvad skal vi holde øje med i Alex Ovechkins sidste sæson?
NHL-Alliancen er tilbage med en ny episode, hvor vi tager fat på nogle af de største historier fra sæsonens første uger.
Vi ser nærmere på Connor Hellebuyck og den seneste udvikling omkring ham. Vi diskuterer Gary Bettman, spillernes magt og betydningen af klausuler, der kan begrænse klubbernes muligheder for at handle med deres spillere.
Vi retter også blikket mod Alex Ovechkin i det, der bliver hans sidste NHL-sæson. Hvor mange mål kan den russiske superstjerne nå at lægge til sin historiske total?
Til sidst samler vi op på danskerne. Hvordan er sæsonen begyndt for de danske spillere på NHL-kontrakter? Vi følger både dem, der er i NHL, og dem, der spiller i AHL, med fokus på præstationer, statistik, skader og deres aktuelle situation i klubberne.
Der er med andre ord både store spørgsmål, interessante perspektiver og danskere, vi skal holde øje med.
Lyt med i NHL-Alliancen!
Fire dage. 32 hold. En ny NHL-sæson.
Vi slutter NHL-Alliancens store optaktskavalkade af med Pacific Divisionen.
De sidste otte hold skal gennemgås, og vi tager et grundigt kig på, hvad sommeren har budt på for divisionens mandskaber. Hvem har styrket truppen? Hvem har stadig ubesvarede spørgsmål? Og hvordan ser holdene ud, når jagten på slutspilspladserne begynder?
Vi vender de største historier, sommerens vigtigste bevægelser og forventningerne til alle otte hold, inden vi til sidst har været hele vejen rundt om samtlige 32 NHL-mandskaber.
Fire dage. Fire divisioner. 32 hold.
Efter den her optakt er du helt klar til den nye NHL-sæson.
Fire dage. 32 hold. En ny NHL-sæson.
Vi er nået til dag tre i NHL-Alliancens store optaktskavalkade, og nu retter vi blikket mod Central Divisionen.
De otte hold skal under lup, mens vi ser på sommerens handler, truppernes styrker og svagheder og de store spørgsmål, der venter, når pucken igen bliver smidt.
Hvem har brugt sommeren på at bygge videre? Hvem har taget et skridt tilbage? Og hvilke hold skal vi forvente at se i slutspillet, når den regulære sæson er spillet færdig?
Vi tager turen gennem hele Central Divisionen og forsøger at finde ud af, hvordan de otte hold står, inden den nye NHL-sæson går i gang.
To divisioner er gennemgået. En står for døren i denne episode. En kommer i morgen.
Fire dage. 32 hold. En ny NHL-sæson.
NHL-Alliancens store optaktskavalkade fortsætter, og denne gang er turen kommet til Metropolitan Divisionen.
Vi tager de otte hold i divisionen under kærlig behandling og ser nærmere på, hvad der er sket hen over sommeren. Hvordan ser trupperne ud, inden sæsonen går i gang? Hvem har forstærket sig, hvem har mistet vigtige spillere, og hvilke spørgsmål står de enkelte hold med?
Og så kigger vi naturligvis frem mod slutspillet. Hvem har kurs mod Stanley Cup-slutspillet, og hvem risikerer at stå udenfor, når det hele skal afgøres?
Vi vender Metropolitan Divisionen fra ende til anden som en del af NHL-Alliancens store optakt til den nye sæson.
En division er gennemgået. En står for døren i det her afsnit. To venter.
Fire dage. 32 hold. En ny NHL-sæson.
NHL-Alliancens store optaktskavalkade begynder, og vi lægger ud med Atlantic Divisionen.
De næste fire dage tager vi samtlige 32 NHL-hold under kærlig behandling, og først på menuen står de otte hold i Atlantic Divisionen.
Hvad har holdene foretaget sig hen over sommeren? Hvordan ser trupperne ud, inden sæsonen går i gang? Hvem har styrket sig, og hvem har noget at bevise? Og ikke mindst: Hvilke af de otte hold kommer til at spille med, når slutspillet begynder?
Vi vender alt det og meget mere, når NHL-Alliancen tager hul på fire dages intensiv NHL-optakt.
Atlantic Divisionen er først. 24 hold venter.
NHL-Alliancen er klar til sin femte sæson, og vi lægger fra land med et eksklusivt interview med Oscar Fisker Mølgaard.
Den danske forward har netop lagt sit første fulde år i Nordamerika bag sig. En sæson, der bød på både NHL-debut, OL, og et stærkt slutspil i AHL.
I interviewet fortæller Oscar om året på den anden side af Atlanten og tager os med helt ind bag kulissen. Han fortæller blandt andet om øjeblikket, hvor han fik besked på, at han skulle debutere i NHL, hvordan det er at spille på verdens største hockeyscene, og hvor stor forskellen egentlig er på NHL og AHL.
Vi taler også om OL i Milano, hvorfor han ikke kom med til VM, og hvad der pludselig klikkede for ham i AHL-slutspillet.
Et indblik i Oscars første år i Nordamerika, fortalt af manden, der selv stod midt i det hele.
Frederik Andersen og Nikolaj Ehlers er Stanley Cup-mestre.
Vi ser tilbage på finaleserien mellem Carolina Hurricanes og Vegas Golden Knights, analyserer de danske præstationer, diskuterer fremtiden for begge finalister og gør status på vores interne playoff-konkurrence. Derudover byder episoden på Jakobs Throwback om Rod Brind'Amour.
Stanley Cup-finalen er her.
Efter måneder med grundspil og tre intense slutspilsrunder er vi nede på de sidste to hold. Vegas Golden Knights og Carolina Hurricanes skal kæmpe om verdens mest eftertragtede ishockeytrofæ, og finalen får et markant dansk islæt.
Frederik Andersen og Nikolaj Ehlers står begge foran deres første Stanley Cup-finale, og vi går i dybden med matchuppet mellem de to mandskaber. Hvad bliver afgørende? Hvor ligger styrkerne og svaghederne? Og hvem løfter trofæet, når det hele er afgjort?
Inden finaleoptakten siger vi farvel til Colorado Avalanche og Montreal Canadiens. Hvad gik galt i konferencefinalerne, og hvordan ser fremtiden ud for de to klubber?
Vi tager også et historisk tilbageblik i anledning af den tragiske nyhed om Claude Lemieux, som havde bånd til flere danske NHL-spillere.
På menuen:
Velbekomme!
Der er kun fire hold tilbage i årets slutspil i National Hockey League, og Jakob og Michael er klar med den store optakt til konferencefinalerne.
Først siger vi farvel til Philadelphia, Buffalo, Minnesota og Anaheim. Hvor tilfredse kan de være med deres sæsoner, og hvad venter dem denne sommer?
Derefter går vi i dybden med serierne mellem Colorado og Vegas samt Carolina og Montreal. Hvad bliver afgørende, hvem har overtaget, og hvem booker billet til Stanley Cup-finalen?
Vi runder også de danske præstationer i AHL-slutspillet, hvor især Oscar Fisker Mølgaard fortsætter med at imponere offensivt.
På menuen:
Velbekomme!
Anden runde af slutspillet i NHL venter, og Jakob og Michael er klar med den store optakt.
Inden vi ser frem, siger vi farvel til de 8 hold, der røg ud i første runde. Kan de være tilfredse med sæsonen, hvad gik galt, og hvad venter dem denne sommer?
Derefter kigger vi for alvor frem mod 2. runde af slutspillet. Hvad skal man holde øje med, og hvem går videre?
Det hele bliver selvfølgelig undervejs krydret med en status på de danske spillere på NHL-kontrakter, der lige nu spiller slutspil i AHL.
From the publisher's feed

9 Listeners