En varm sommerdag for snart seks år siden blev livet vendt på hovedet for tidligere landsholdsspiller Niclas Jensen og hans tre børn. Uden varsel tog deres mor og Niclas’ ekskone sit eget liv — et chok, der efterlod familien i dyb sorg, med skyldfølelse og en bunke af ubesvarede spørgsmål.
I denne samtale fortæller Niclas Jensen åbent om den dag, hvor han fandt hende død, om at skulle give den ubærlige besked til sine børn — og om årene efter, hvor de sammen har måttet lære at leve med tabet.
For hvordan hjælper man sine børn sikkert og trygt gennem den største tragedie i deres liv?
En ærlig og stærk fortælling om kærlighed, chok, sorg og om langsomt at finde en vej frem i livet.
Den lyse side er produceret for PFA af Human Touch Media
Vært: Mette Cornelius Redaktør: Jes Mortensen Klip: SpekerBee Lyddesign: Carsten Krøyer/ Sound Zoo