Magtens Stemmer skal idag handle om Nina Smith. Hun er økonom og professor på Århus Universitet, formand for Forenet Kredit og tidligere økonomisk vismand. Hun er en mønsterbryder, der startede i social klasse 5, men endte blandt landets mest magtfulde personer. I disse cirkler repræsenterer hun et eksempel på hvad man kunne kalde eksperternes magt, for hun er en af dem, de andre lytter til.Vi skal tale om meritokrati og kvinder i ledelse, om geografisk diversitet i bestyrelseslokaler og om at være feminist i 70ernes ånd. Vi skal også forbi begrebet tokenism, om velfærdsstatens forringede politiske legitimitet, og så skal vi diskutere hvilke demokratiske løsninger der kan være på elitens imageproblem.