Krig i Europa, hybride trusler, droneflyvninger, sabotage mod kritisk infrastruktur og gentagne strømnedbrud har flyttet beredskab fra at være noget fjernt og abstrakt til noget meget konkret i hverdagen. For første gang svarer et flertal af os, at vi kan klare os selv i mindst tre døgn, hvis en krise rammer. Det vidner om et markant mentalt skifte: Hjemmeberedskab er ikke længere noget, vi smiler ad – det er blevet en fælles samfundsopgave. I det her nummer af FRIVILLIG | Beredskab sætter vi fokus på netop den udvikling.