Beredskabsforbundet har en lang tradition for førstehjælp og har gennem årene opbygget et landsdækkende netværk, der kan løse store opgaver. Et godt eksempel er BESTSELLER Aarhus City Half, hvor Beredskabsforbundet som paraplyorganisation giver partnerorganisationer mulighed for at bringe deres ekspertise i spil – og deres frivillige mulighed for at øve samarbejde under pres og i stor skala.
Her fortæller Jan-Philipp Hämel fra Samaritterenheden i Distrikt Østjylland om indsatsen til årets løb.