Episoden er udarbejdet med udgangspunkt i den kildekritiske metode og anvendelsen af beretnings- og levnstilgangene til kildearbejdet. Beretning og levn er to forskellige måder at anvende historiske kilder på, som har betydning for, hvad kilderne kan bruges til.

I episoden henviser jeg til en figur over det kildekritiske arbejde. Figuren findes via dette link: https://drive.google.com/file/d/1PbOIyPRxUEFQy-PFoCZ8LwkAfPx_ufJK/view?usp=sharing

Afsnittet fungerer som introduktion til forløbet om Ideologiernes kamp som vi gennemgår på HF.

Det overvejende fokus i forløbet knytter sig til Den kolde krig og konflikten mellem USA og Sovjetunionen. Denne periode var koncentreret omkring de forskellige ideologiske opfattelser af verden, og ønsket om at opbygge en verden efter egne opfattelser. USA blev kendetegnet ved sin kapitalistiske økonomiske struktur og liberalistiske politik, hvorimod Sovjetunionen blev kendetegnet ved en planøkonomisk struktur og et kommunistisk politisk system.

Afslutningsvis danner forløbet ramme om nutidige diskussioner om moderne samfundsforhold, da flere af disse har rødder i enten ideologiske, kulturelle eller religiøse forskelligheder. Særligt spørgsmålet om civilisationerne, som Samuel Huntington bragte på banen i 1993, har dannet ramme om nutidens konfliktmønstre.

Afsnittet fungerer som introduktion (måske også opsamling?) på forløbet "Demokratiets udvikling" på HF.

I afsnittet trækkes nogle overordnede linjer for demokratiets udvikling siden etableringen i 507 f.v.t. i Athen og frem til nutidens demokratiske situation i fx USA.

En kort introduktion til vores forløb om Kulturmøder, et fællesfagligt forløb i KS.

I forløbet kommer vi til at dykke ned i forskellige eksempler på kulturmøder i historien, og trækker trådene frem til nutidens indvandring og integration.

Kulturmøderne spiller en central rolle i vores moderne samfund, men kulturmøderne sker ikke altid vellykket. En del af forklaringen kan formentlig findes i, at vi ikke nødvendigvis ved særlig meget om den eller de andre kulturer vi møder.

Et kort overblik over imperialismen som fænomen med udgangspunkt i særligt Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

Undervejs omtaler jeg lidt om imperialismens årsager og betydning. Mange aspekter af imperialismen kræver stor fordybelse og diskussion, hvilket altså ikke kommer til sin ret i dette afsnit, som blot fungerer som overbliksdannende. 

Link til aktivt kort: https://www.vox.com/2014/5/8/5691954/colonialism-collapse-gif-imperialism 

Et kort afsnit som tjener som opsamling på vores forløb om Velfærdsstaten og det gode liv i Historieundervisningen.

En kort og overordnet præsentation af Reformationen.

Reformationen siges at starte i 1517 med Martin Luthers 95 teser, men havde måske været i støbeskeen i længere tid. Luthers 95 teser og reformationen endte med at forløbe over en længere periode. 

Reformationen spredte sig over det meste af Europa, og førte til en splittelse af den kristne kirke, som kom til at rumme den katolske og den protestantiske kristendom.

En kort og overfladisk præsentation af den historiske periode, Renæssancen. 

Der fortælles kort om periodens historiske placering, begrebet Renæssance og de forskellige kendetegn for perioden. Herunder særligt kunsten, naturvidenskaben og humanismens udvikling.

En kort introduktion til nogle af idéerne og tænkerne fra Oplysningstiden, ligesom nogle af de centrale samfundsforhold nævnes.

Vi kommer til at dykke ned i Oplysningstiden i undervisningen, og bruger denne grundviden til at folde perioden ud.

Nu skal du høre om Perserkrigene og Den Peloponnesiske krig. 

Der er tale om to store begivenheder inden for Antikken, og særligt inden for perioden 499 - 404 f.v.t.

I Perserkrigene stod de græske bystater i flere omgange over for den persiske hær. I episoden berøres tre af disse sammenstød, men der er kun tale om et lille udsnit af konflikten.

Efterfølgende fulgte Den Peloponnesiske krig, en konflikt mellem Sparta og Athen, og de forskellige allierede bystater.

Denne konflikt førte til en spartansk sejr i 404 f.v.t., men først efter flere sammenstød gennem perioden. Af flere historikere siges det, at denne 27 årige periode med borgerkrigslignende tilstande var afgørende ødelæggende for de græske bystater generelt, hvilket forklares med henblik på bystaternes senere nederlag til Alexander den Store (356-323 f.v.t.).