Gennem sin titel trækker Dinner tråde til Atkins bog og udstillingsrække Old Food. På bagsiden af bogen beskrives at: “Atkins’ kunstige realisme, hvad enten den er skrevet eller animeret, laver pastiche ud af det romantiske, så det reduceres ned til et sentimentalt blæver – for desto bedre at kunne modellere alle de triste følelser, som så ofte er umulige at udtrykke i det virkelige liv.”

I Dinner fornemmer man også det sentimentale blæver, men først og fremmest mødes man af værkets store musikalitet og den nærmest fladpandede konkrete fornemmelse af noget, der ikke kan udtrykkes. En stemme, der er sidder fast i halsen, sidder fast i den fugtige mundens lyde – og sidder fast i et rum.

Serien Nye normaler er tredje del af Podcast for Samtidskunsts række af nykommissioner, der reflekterer over corona-krisen. I denne del har vi bedt kunstnere skabe nye lydværker, der sigter i retning af, hvad det er for nye normaltilstande, vi nu kan se frem til post corona.