Bæredygtig Business

Nykredit og fremtidens bæredygtige bankforretning

01.05.2023 - By Steffen Max HøghPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Ny EU-lovgivning er på vej – også til bankerne. Koncerndirektør i Nykredit, Tonny Thierry Andersen, mener, at de næste 10 år vil indebære den største forandring, finanssektoren har set i mange årtier. Trods det hilser han lovgivningen velkommen, hvilket du kan høre om i dagens udgave af podcasten Bæredygtig Business, hvor Nykredits koncerndirektør, Tonny Thierry Andersen er gæst hos Podcastvært Steffen Max Høgh for at tale om fremtidens bæredygtige bankforretning.

Koncerndirektøren har i høj grad slået på tromme for, at bæredygtighed og forretning kan kombineres til glæde og gavn både for virksomheder, for planeten og for samfundet. Men er kunderne lige så parate til at omstille sig i takt med at klimaforandringerne/udfordringerne accelererer?

Du kan høre om:

• Hvordan bæredygtighed skal spille en rolle i Nykredit,

• At hvis du og/eller din virksomhed er ”grøn”, kan du måske have ekstra fordele i vente i din bank i form af billigere lån

• At Nykredit vurderer, at der de næste 10 år skal der investeres 600 milliarder kroner i bæredygtige ejendomme, transport, energi og infrastruktur

• Hvordan de nye regler fra EU kommer til at påvirke medarbejdere, kunder og hele organisationen

• At det måske er en god idé som virksomhedsejer, at tage dit klimaregnskab med til bankrådgiveren fremover

Nævnt i episoden:

• Seges: https://www.seges.dk/kurser-og-uddannelser/klima-baeredygtighed

• Net-Zero Banking Alliance: https://www.unepfi.org/net-zero-banking/

Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn

Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

More episodes from Bæredygtig Business