Mediano

OB Special med Leif Rasmussen, Martin Davidsen & Peter Brix

08.23.2019 - By Mediano MediaPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

**Udsendelsen er sponsoreret af Medianos hovedpartner Arbejdernes Landsbank**

Mediano er taget til Odense og har bænket sportsjournalist Leif Rasmussen fra Fyens Stiftstidende, journalist fra Tipsbladet og redaktør og vært på OB-podcasten Stemmer fra Ådalen, Martin Davidsen, samt tidligere OB-ansat og nuværende kommunikationschef på Tietgens i Odense, Peter Brix, til en samtale om OB og klubbens udvikling.

Den 11. august 2018 tabte Jakob Michelsens OB med 3-2 til Hobro og drattede dermed tungt ned på sidstepladsen i Superligaen. Fem kampe - et point. Og ret dystre udsigter.

Den 11. august 2019 vandt Jakob Michelsens OB 1-0 over Randers og placerede sig med 9 point for fem kampe lunt i Superligaen og var for alvor det hold blandt holdene fra provinsens fire store byer, Aalborg, Aarhus, Odense og Esbjerg, som de fleste regnede som et sikkert top 6-hold.

Det er OB for så vidt stadig, selv om holdet senest tabte til FC Nordsjælland (udsendelsen her er optaget fredag d. 23.8. inden OB møder Hobro)

Mediano optog 16. august sidste år en udsendelsen om holdene fra Aalborg, Aarhus og Odense, hvor optimismen var stor i Aarhus, udsigterne lyse i Aalborg, mens man i Odense rodede rundt i kælderen efter skiltet med krise på. I dag følger vi op på den udsendelse og kigger især på OBs forvandling og hvad der ligger bag.

I denne udsendelse taler vi om det år, der har ændret OB - men runder også OBs historie, strategi og fankultur.

Vært: Peter Brüchmann

More episodes from Mediano