I denne episode dykker vi ned i tankerne hos den tyske sociolog Hartmut Rosa, der er en central skikkelse inden for den kritiske teori. Rosa undersøger, hvordan det moderne livs konstant stigende tempo påvirker os som mennesker, vores relationer og vores organisationer – og han stiller spørgsmål ved, om vi stadig kan finde mening og forbindelse i en accelereret verden. Lektor ved Institut for Organisation, Erik Mygind du Plessis, introducerer de mest centrale begreber hos Rosa, nemlig social accelleration og resonans. Podcastvært er Marianne Kellmann.

I dette podcast-afsnit om organisationsteori vil vi tale om en vigtig skikkelse i moderne organisationsteori, nemlig den anerkendte politolog Martha Feldman. Siden starten af 1980’erne har Feldman studeret en lang række organisatoriske fænomener relateret til f.eks. beslutningstagning, innovation, inklusion og ikke mindst rutiner. Og det er netop hendes forståelse af rutiner, der vil optage os i dette afsnit. Professor ved Institut for Organisation, Anne Reff Pedersen, uddyber Martha Feldmans perspektiv på organisatoriske rutiner og forandring. I den forbindelse vil hun kort gennemgå et par af Feldmans mest kendte publikationer og relatere dem til sin egen forskning i offentlig innovation. Podcastvært er Marianne Kellmann ved Institut for Organisation.

I dette podcast afsnit skal vi beskæftige os med projekter og projektledelse. Som introduktion til dette emne har vi valgt et essay af Kristian Kreiner med titlen ”Conflicting notions of a project: The battle between Albert O. Hirschman and Bent Flyvbjerg”, udgivet i Project Management Journal i 2020. Debatten mellem de to paradigmer er vigtig, da den måde, hvorpå vi forstår projekter, har implikationer for, hvordan vi designer projekter, og for hvordan vi vurderer, om et projekt er en succes eller en fiasko. Kristian Kreiner indfører os i det to paradigmer med udgangspunkt i debatten mellem Albert Hirschman og Bent Flyvbjerg.

Dette podcast-afsnit handler om ledelse og religion eller nærmere bestemt religiøse rum. Udgangspunktet er er artikel af den britiske ledelsesforsker Keith Grint med titlen: The Sacred in Leadership: Separation, sacrifice and silence udgivet i tidsskriftet Organisation Studies i 2010. Det religiøse rum handler, ligesom ledelse, om magt. Artiklens vigtige bidrag er, at den analyserer, hvordan magten består at tre elementer sacrifice, separation og silence. Argumentet er, at de tre elementer findes i både ledelse og det religiøse rum som styringsværktøjer for magten.

Dette podcast-afsnit handler om den sociale konstruktion af ledelse og hvordan ledelser – snarere end at løse problemer – ofte konstruerer de problemer, som de allerede har løsninger til og præferencer for. Udgangspunktet er en nu klassisk artikel af den engelske ledelsesforsker Keith Grint med titlen: Problems, problems, problems: The social construction of ’leadership´ udgivet i tidsskriftet Human Relations i 2005. Artiklens vigtige bidrag er, at den gør opmærksom på ledelsens sociale konstruktion af problemer – som critical, tame, eller wicked så de svarer til ledelsens foretrukne ledelsesstile – command, management og leadership. Frank Meier, lektor i ledelse og organisations ved Institut for Organisation på CBS, vil introducere til, hvordan artiklen har bidraget til organisationsteorien, samt hvordan artiklen kan inspirere praktisk ledelse i organisationer. Marianne Benfeldt Kellmann er vært.

Dette podcast-afsnit handler om kultur og forandring i organisationer. Vi tager udgangspunkt i en klassisk artikel skrevet af Debra Meyerson og Joanne Martin med titlen: Cultural Change: An integration of three different views udgivet i Journal of Management Studies i 1987.

I dette afsnit af Organisationers Verden taler vi om magt i organisationer og tager udgangspunkt i et bidrag af Peter Fleming og André Spicer. I artiklen Power in Organizations and Management Science fra 2014, introducerer forfatterne fire begreber til at forstå magtens udtryksformer indenfor ledelses- og organisationsteori. Artiklens bidrag er centralt indenfor Critical Management Studies, idet den bidrager til udviklingen af teori til at forstå og analysere magt og modstand i organisationer.

I dette afsnit af Organisationers Verden taler vi om den amerikanske socialpsykolog Karl Weick og hans teori om meningsskabelse – eller sensemaking – i organisationer. Men hvorfor er meningsskabelse overhovedet et interessant fænomen for organisations-studerende. Mening? Er det ikke lige lovligt blødt og subjektivt? Burde man ikke hellere beskæftige sig med mere håndgribelige fænomener og analysere organisationer sådan helt objektivt? Til det kan man svare med endnu et spørgsmål: På hvilken baggrund handler medlemmer af en organisation? Er det på baggrund af verdens faktiske tilstand, eller er det snarere på baggrund af vores opfattelse af verdens tilstand?

I dette afsnit af Organisationers Verden taler vi om organisationskultur og tager udgangspunkt i Edgar Scheins banebrydende bidrag. I bogen Organizational Culture and Leadership fra 1985, lancerer Schein en forståelse af organisationskultur som et mønster af grundlæggende antagelser, som organisationens medlemmer har tillært sig i forbindelse med forskellige former for problemløsning. Scheins teori er dog formentlig mest kendt for idéen om, at kultur kan analyseres på tre forskellige niveauer.

I dette afsnit af Organisationers Verden taler vi om en videreudvikling af den teoriretning, der går under navnet ny-institutionel teori. Derfor er det formentlig en god idé, hvis du lytter til afsnittet om ny-institutionel teori, inden du giver dig i kast med dette afsnit.