Priserne på boliger er på himmelfart, ikke mindst i de store byer, og det rammer især de unge.
Igen i dag sætter Orientering spot på "det skæve Danmark", som regeringen gerne vil rette op. For hvad er egentlig problemet i at lade boligpriserne bestemme, hvor vi bosætter os? Og skal politikerne overhovedet blande sig i, om vi helst vil bo på landet eller i byen? Det handler vores sommertema om i dag.
Vi skal også se på en sag, der viser, hvor vanskeligt det er at skaffe flere boliger i byen. Planerne om et boligbyggeri på Lærkesletten på Amager Fælled i København er netop sat i bero. Vandsalamandere er nemlig kommet i vejen.
I dag sker der noget som sundhedsminister Magnus Heunicke har drømt om, nemlig at teste spildevandet for covid-virus, i stedet for os alle sammen med lyntest og PCR-test.
Statens Seruminstitut har for første gang i dag offentliggjort data for overvågningen af spildevand. Vi fortæller, hvad det kan bruges til.
Søren Carlsen er dagens vært, Tine Møller Sørensen redigerer.
www.dr.dk/orientering