Overanalyseret

Overanalyseret

Download on the App Store

Overanalyseret episodes

  • Episode 20: Komplimenter og drømme
    I dagens afsnit starter vi med noget så uskyldigt som komplimenter. For hvem bliver ikke glad for et par rosende ord? Alligevel kan vi have pokkers svært ved at tage imod dem, og inden vi får set os om, har vi talt os selv helt ned igen. Men er komplimenter altid så uskyldige, som de lyder? Vi taler om de uskrevne regler for, hvem vi roser, og om forskellen på komplimenter til mænd og kvinder. Derudover snakker vi om, hvorvidt der gemmer sig en form for magt i at fortælle andre, hvad vi beundrer ved dem.

    Dernæst retter vi blikket mod fremtiden og vores drømme. Hvor kommer vores drømme fra, og hvor meget har vi egentlig selv valgt dem? Vi taler om, hvordan man kan gøre drømme til virkelighed, og hvorfor det nogle gange føles næsten pinligt at sige sine ambitioner højt.

    Og så stiller vi os selv spørgsmålet, om vi kan blive så optagede af alt det, vi drømmer om at blive, og den person, vi tror, vi dermed bliver, at vi helt glemmer at være til stede i nuet?


    Værter: Linea Eleanor Carstensen & Trine Lykke Nøhr Olsen
    Producer & redaktør: Mike K. Olsen
    1 hr 15 min
  • Episode 19: Hykleri
    I dagens afsnit taler vi om noget, vi nok alle sammen gør os skyldige i, men sjældent har lyst til at indrømme: Hykleri.

    Vi kritiserer overforbrug, men køber alligevel mere, end vi har brug for. Vi bander over egoistiske cyklister, men kører selv over for rødt. Hvorfor er det så nemt at være moralsk korrekt på andres vegne, men sværere i sit eget liv?

    Vi kommer også omkring kognitiv dissonans, og hvordan vi finder på undskyldninger for vores egne handlinger, så vi kan bevare fortællingen om os selv.

    Og så kigger vi nærmere på vores eget hykleri. For hvordan kan vi undre os over, at andre tror på religion, når vi samtidig selv finder mening i spiritualitet? Men er hykleri nødvendigvis et udtryk for vores dårlige moral, eller er det ganske enkelt en del af det at være menneske?

    Værter: Linea Eleanor Carstensen & Trine Lykke Nøhr Olsen
    Producer & redaktør: Mike K. Olsen
    45 min
  • Episode 18: Optimeringskulturen
    I dagens afsnit taler vi om optimeringskulturen og den moderne teknologi. For vi lever i en tid, hvor næsten alt kan trackes og effektiviseres. Men bliver livet egentlig bedre af, at vi hele tiden forsøger at optimere det?

    Vi taler om, hvorfor vi spæner rundt som forvildede høns i forsøget på at spare fem minutter, insisterer på at finde den hurtigste cykelrute, selvom vi udmærket kender vejen, og om behovet for at måle alt fra vores søvn til vores kost. 
    Derudover kommer vi også omkring den konstante tilgængelighed. For hvornår blev en tur i metroen til endnu en mulighed for at besvare mails, og hvornår blev det dårlig stil ikke at svare på en besked med det samme?

    Men er det egentlig os selv, der vælger at optimere vores hverdag, eller er vi blevet en del af et samfund, hvor det nærmest forventes? Er vi bare uskyldige ofre for et samfund, der kræver mere og mere af os, eller har vi selv en lille aktie i hysteriet?

    Og så vender vi blikket mod kunstig intelligens. For hvornår er AI en hjælp, og hvornår gør den os i virkeligheden en bjørnetjeneste? Risikerer vi at miste noget af vores egen kreativitet, når teknologien kan tænke for os?
    For måske er spørgsmålet ikke længere, hvor meget teknologien kan optimere vores liv, men hvor meget af livet der egentlig behøver at blive optimeret.


    Værter: Linea Eleanor Carstensen & Trine Lykke Nøhr Olsen
    Producer & redaktør: Mike K. Olsen
    51 min
  • Episode 17: Humor - Fra selvironi til 'det var bare for sjov'
    I dagens afsnit skal vi tale om noget, der på overfladen måske ikke virker så alvorligt, nemlig humor. Men hvad siger det egentlig om os, hvad vi griner af, og hvem vi griner sammen med?

    Vi taler om, hvorfor noget bliver sjovt, netop fordi det bryder med det, vi forventer, og om “the benign violation theory”. For hvorfor griner vi nogle gange allermest, når vi egentlig ikke må?

    Vi kommer også omkring selvironi. Er det et tegn på selvsikkerhed, når man kan gøre grin med sig selv, eller kan det være en måde at komme andre i forkøbet på? Og hvornår bliver selvironi egentlig janteloven forklædt som humor?

    Humor kan skabe en særlig form for intimitet. Interne jokes kan få os til at føle os tættere på hinanden, men samtidig holde andre udenfor. For noget kan være hylende morsomt blandt nære venner og fuldstændig upassende i et andet selskab.

    Vi taler også om humorens mindre uskyldige side. Hvornår bliver en joke ondskabsfuld og er vi blevet mere bange for at fornærme hinanden? Og kan man altid gemme sig bag: “Det var jo bare for sjov”?

    Værter: Linea Eleanor Carstensen & Trine Lykke Nøhr Olsen
    Producer & redaktør: Mike K. Olsen
    40 min
  • Episode 16: Børneopdragelse
    I dagens afsnit gør vi tingene lidt anderledes. Vi har ikke hvert vores emne med, men vi dykker i stedet sammen ned i ét fælles emne. Og i dag handler det om børneopdragelse.
    Selvom ingen af os er eksperter på området, eller endnu har prøvet forældrerollen på egen krop, deler vi de tanker, vi som unge kvinder gør os om, hvad vi en dag gerne vil give videre til vores egne børn.
    Vi starter med tre råd, vi hver især håber at kunne give videre. Derefter taler vi om de små og store løgne, vi fortæller børn. Er det eksempelvis forkert bevidst at bilde sit barn ind, at julemanden findes, og hvor går grænsen, når løgnene bliver større?
    Vi vender også snakken om elektronik og en hverdag, hvor vi konstant bliver proppet med stimuli. Skal børn have lov til at kede sig og kan der faktisk være noget vigtigt i kedsomheden? Vi diskuterer forskellen på at være sit barns bedste ven og at være dets forælder, og hvor vi selv forestiller os at ligge på skalaen mellem curlingmoren, der fjerner alle forhindringer, og moren, der siger: “Det må du selv finde ud af.”
    Det er selvfølgelig nemt at have principper om børneopdragelse, før man selv står midt i den. Så nu må vi se, hvor meget af det vi stadig mener den dag, virkeligheden rammer, og vi selv står med et barn, der nægter at tage flyverdragt på.

    Værter: Linea Eleanor Carstensen & Trine Lykke Nøhr Olsen
    Producer & redaktør: Mike K. Olsen
    42 min
  • Epsiode 15: Stolthed og janteloven
    Hvornår er stolthed en styrke, og hvornår bliver den vores værste fjende?
    I første del af dagens afsnit taler vi om stolthed. Vi får at vide, at vi skal være stolte af os selv og det, vi opnår, og måske har vi faktisk brug for at blive bedre til netop det. Men stolthed har også en anden side. For hvad sker der, når stoltheden gør det svært at indrømme, at vi tager fejl, række ud efter hjælp eller tage kontakt til et menneske, vi egentlig savner? Hvornår beskytter stoltheden os, og hvornår beskytter den i virkeligheden bare vores ego?

    I anden del vender vi blikket mod janteloven. Hvor kommer den egentlig fra, og lever den stadig i måden, vi omgås hinanden på? Vi taler om de sociale koder, der kan få os til at nedtone det, vi er stolte af, og om hvorfor det nogle gange kan føles akavet at sige højt, at man faktisk er god til noget.
    Men måske gemmer der sig også noget positivt i janteloven? Vi undersøger forholdet mellem ydmyghed og ønsket om at skille sig ud og spørger, om der er forskel på at føle sig stolt af sig selv og at føle sig bedre end andre. Og hvor går den grænse egentlig?


    Værter: Linea Eleanor Carstensen & Trine Lykke Nøhr Olsen
    Producer & redaktør: Mike K. Olsen
    1 hr 7 min
  • Episode 14: Kvinde - sociale signaler og kropsidealer
    I dagens afsnit har vi begge tænkt på et emne, der kredser om kvinder. Hvilke mekanismer ligger bag det sociale spil, når kvinder vælger at spille kostbare? I denne episode undersøger vi dynamikken mellem kvindens og mandens lyst, og hvorfor vi kan ende i et landskab af uklare signaler. Vi dykker ned i de psykologiske årsager til, at vi vælger at kontrollere tilgængeligheden, og hvad det egentlig er, vi forsøger at opnå gennem disse sociale koder.

    Derefter retter vi blikket mod kroppen og de idealer, vi navigerer efter. Er vores stræben efter optimering og skønhed drevet af et indre ønske, eller er vi blot produkter af samfundets pres? Vi tager de svære debatter om botox og diskuterer, hvordan den kosmetiske optimering potentielt kan påvirke vores empati og relationer. Til sidst bevæger vi os fra det ydre spejlbillede mod det spirituelle. For er kroppen blot et midlertidigt hylster, og hvorfor føles det så vigtigt at perfektionere det?

    Værter: Linea Eleanor Carstensen & Trine Lykke Nøhr Olsen
    Producer & redaktør: Mike K. Olsen
    47 min
  • Episode 13: Døden og fordomme
    I dagens afsnit tager vi fat på to emner, som på hver sin måde handler om det, vi måske helst undgår at konfrontere.

    Først taler vi om døden. Vi ved, at den er uundgåelig, men hvorfor kan den være så svær at tale om? Er det selve døden, vi frygter, eller tanken om ikke længere at være her? Og kan vi overhovedet forestille os vores egen død, når der altid vil være et “jeg” til stede i forestillingen? Vi taler også om sproget omkring døden og vores berøringsangst over for mennesker i sorg. Når vi undgår at spørge ind, er det så for at skåne den sørgende eller os selv for ubehaget?

    I anden del vender vi blikket mod fordomme. Er de nødvendigvis negative, og hvorfor har vi behov for at placere mennesker i kasser? Vi undersøger, hvornår vores vurderinger hjælper os versus, hvornår de begrænser os, og om det vigtigste måske ikke er at undgå at dømme, men at være villig til at dømme igen.

    Værter: Linea Eleanor Carstensen & Trine Lykke Nøhr Olsen
    Producer & redaktør: Mike K. Olsen
    59 min
  • Episode 12: Sommerhustur med veninderne
    Dagens afsnit er helt særligt for os, for i dag har vi inviteret vores fire andre veninder fra uni med i studiet – eller rettere sagt, i sommerhuset. Vi sidder seks piger ved vandet, med et glas vin i hånden, og snakker om et nærliggende tema: veninder.

    Vi vender en række etiske spørgsmål, som de fleste nok har gjort sig tanker om. Er det okay at prioritere sin kæreste over sine veninder? Hvad er de største red flags hos en ven? Kan drenge og piger være oprigtigt platoniske venner? Og hvor ærlig skal man egentlig være over for sine veninder?

    Derudover snakker vi om venne-breakups, konflikter og de øjeblikke, hvor et venskab pludselig ændrer sig. Det bliver en episode fyldt med grin, skåle, ærlige indrømmelser og dybe snakke, hvor I virkelig får mulighed for at lære vores skønne veninder at kende.
     



    Værter: Linea Eleanor Carstensen & Trine Lykke Nøhr Olsen
    Producer & redaktør: Mike K. Olsen
    48 min
  • Episode 11: Manifestation og løgne
    Undrer du dig over, hvordan dine tanker former din virkelighed? I dette afsnit dykker vi ned i manifestationens verden. Vi udforsker, hvordan du kan manifestere alt fra små hverdagsglæder til store livsændringer, og hvordan selve troen på det, du ønsker, kan blive en selvopfyldende profeti.

    I anden del af afsnittet vender vi spørgsmålet om, hvorfor vi lyver? Er det for at skåne andre, for at beskytte os selv, eller måske bare en vane? Vi dissekerer de "hvide løgne", der sniger sig ind i vores relationer, og ser på, hvordan de påvirker både os selv og dem omkring os. Bør man egentlig være hudløs ærlig i et venskab?

    Værter: Linea Eleanor Carstensen & Trine Lykke Nøhr Olsen
    Producer & redaktør: Mike K. Olsen
    52 min

About Overanalyseret

From the publisher's feed

Podcasten hvor vi tager observationer fra hverdagen som spænder fra alt mellem metrokultur, til jalousi, til meningen med livet, og overanalyserer dem fuldstændig.

Her er der ingen tabuer - kun…