Hvorfor elsker politikere at opfinde nye ord, og hvorfor kalder regeringen pludselig overvågningskameraer for 'tryghedskameraer'? Har panelisterne prøvet at blive ydmyget, og var det for at ydmyge Merz, at han blev nedstemt som kansler i første omgang? Hvad må man bruge partiets penge på, og er det et problem for Lars Boje Mathiesen, at han har købt MacBook og underbukser på Nye Borgerliges regning?
Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor Özlem Cekic, Jakob Axel Nielsen og Liselott Blixt ser tilbage på deres egen karriere i politik og vender ugens største historier, så du kan blive klogere på de politiske magtspil på Christiansborg.
Vært: Tony Scott.
Producer: Klara Witt.
Redaktør: Christian Sforzini Graugaard.