Peter Høeg har en melankolsk grundstemning og føler ofte, at han er ”spærret inde” i den melankoli. Han har mediteret hele sit liv, men føler sig alligevel som en begynder. Hans store læremestre er Bob More og Jes Berthelsen. Den omstændighed, at han inden for en rimelig årrække skal dø, gør, at livets kostbarhed bliver tydeligere. Hans fokus er det lodrette udviklingsperspektiv