TUNGDOM

Philip May om at flygte fra svære følelser og tanker og selvmedicinere sig med stoffer

04.13.2023 - By ALT for damernePlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

”Mig og mine kammerater kunne kun tale om følelser, og hvordan vi egentlig havde det, når vi tog stoffer, og det blev derfor en form for selvmedicinering for mig” Realitystjerne og pædagogmedhjælper Philip May har hele sit liv flygtet fra de svære følelser. Som skilmissebarn med udiagnosticeret ADHD havde han et lavt selvværd og følte sig anderledes end de andre. Han lærte hurtigt, at det var lettere at pakke sin sårbare side væk bag et kæmpe smil og få opmærksomhed som klassens klovn. De svære følelser forsvandt ikke men blev som en ballon inden i, der voksede sig større og større, og da to soldaterkammerater mistede livet foran øjnene af ham eksploderede den i form af voldsom PTSD.   Hør Philip fortælle om, hvordan han forsøgte at dulme sin PTSD og de svære tanker og følelser med stoffer, hvordan det tog overhånd og han udviklede et decideret misbrug, og hvordan det hele på et tidspunkt blev så mørkt at livet ikke føltes værd at leve.  Hør også om hvordan kæresten Simone og professionel psykologhjælp blev hans redning, og hvordan han nu endelig forstår, at der ligger en kæmpe styrke i, at kunne vise sine følelser og græde.  Vært: Josefine Stork  Medvirkende: Philip May Dreier Mikkelsen  Musik: Joshua Lindemann  

More episodes from TUNGDOM