Det Forunderlige Hjørne

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

I dette afsnit af Det Forunderlige Hjørne møder vi erhvervspsykologen Henrik Leslye, som er ekspert i positiv psykologi. Han har specialiseret sig i, at formidle redskaber der løfter mennesker, både privat og fagligt, til øget trivsel.

Positiv psykologi er forskningen i hvad der gør, at mennesker trives og er lykkelige, og indeholder konkrete metoder og redskaber, som forsøg viser har en effekt på arbejds- og livsglæden.

Det er en måde at træne din hjerne til at blive mere positiv og optimistisk, så det bliver lettere at tackle de udfordringer og konflikter der uundgåeligt møder os i hverdagen.

For at leve et "lykkeligt" liv, subjektivt og individuelt selvfølgelig da vi alle er forskellige, så er der 5 områder, man har defineret kan beskrive denne tilstand.

For selvom du lige nu tydeligt kan se på din partner, kollega eller nabo, at vi ikke ser ens ud, så er vi alligevel kun 0,0003% genetisk forskellige og der er altså nogle generelle og konkrete ting, vi alle kan have gavn af at gøre.

Positiv psykologi og trivsel er beskrevet via de 5 forskningsområder eller "pinde"/grene, der definerer "det gode liv":

PERMA

- Positive følelser

- Engagement

- Relationer

- Meningsfuldhed

- At lykkes (Accomplishment)

Hvis du har fokus på at udvikle disse områder, så vil du have større sandsynlighed for at trives og føle du er dig selv og lykkes med det du gør.

Henrik Leslye fortæller også, at graden af lykke hos mennesker er fordelt på ca.:

- 10% omstændigheder

- 40% psykologisk

- 50% genetisk

Og alligevel er der mange mennesker, som forsøger at blive lykkelige ved at søge at omstændighederne skal gøre det for os.

Det tyder altså på, at du har større effektrate ved at fokusere på psykologisk trivsel - altså at arbejde med dit sind, tanker, følelser end at lade omgivelser, ny bil, ny frisure, partner osv. bestemme hvor godt du har det. Eller at forsøge, at skifte dine gener ud med Ole Henriksens...

Du har faktisk en ret stor indflydelse selv, på din egen grad af lykke, ved at arbejde med din psyke. Men han lægger også vægt på, at det kræver arbejde...lykke er ikke bare noget der kommer af sig selv.

DET FORUNDERLIGE: At man kan sætte kærlighed på formel, sure mennesker burde trækkes i løn, at smide et "happy-face" på, vil blot svare til at smøre læbestift på en gorilla - det gør den ikke mindre grim, red ægteskabet ved at lytte noget mere, samt når chefen har tunnelsyn og bestemt ikke er særlig god til at sprede positiv energi.

SPILLETID: 1 time 24 minutter 33 sekunder

Du finder også episoden på talkshowets hjemmeside her:

http://www.staytrue.dk/talkshow/episode-7-positiv-psykologi/

More episodes from Det Forunderlige Hjørne