Send us a text

Welcome to Quo Vadis — a podcast about following your calling into a magical hero’s journey, in order to find your way home.

This is the first episode in a new English cycle. In my earlier Danish series, I told the story of thruhiking the Pacific Crest Trail through the lens of Joseph Campbell’s Hero’s Journey. Now a new threshold is approaching: the Continental Divide Trail — a 5,000-kilometre remote route from Mexico to Canada, high, exposed, lonely, and often not a trail at all.

In this episode, I explore a paradox:
Why are we sometimes drawn toward something that genuinely scares us? Why does the call to adventure so often arrive wrapped in fear?

To answer that, I move through two stories.

The first is Tarjei Vesaas’ The Ice Palace — a Nordic classic in which a child walks alone into a frozen labyrinth of dangerous beauty, as if compelled by a secret inner pull.

The second is my own childhood story from a Greenlandic village in the 1970s: The Fish Crate — a memory of stepping into a fragile little vessel and drifting toward the pack ice, seduced by its glittering promise, until the moment the ice moves and the world shifts into terror.

Together, these stories point to the same experience: the mixture of fear and longing that philosophers call the Sublime — the confrontation with something overwhelmingly vast, powerful, and real.

This episode is the beginning of my new journey toward the CDT — and an attempt to name the feeling at its root: the dangerous longing.

Send us a text

In this final episode of the first Quo Vadis cycle, I speak with mythologist and storyteller Dr. Catherine Svehla, host of the podcast Myth Matters, about the most overlooked and difficult stage of the Hero's Journey: the return.

Inspired by Joseph Campbell's idea of "the return with the elixir," we explore what it means to come home after deep transformation - and how to live with what you have learned.

After five months on the Pacific Crest Trail, I walked around Nuuk with a secret inside my body - the knowledge that I could carry far more than I believed. But how do you share what you've discovered without sounding like someone who had a revelation on a mountain ridge? How do you find a new way to live in the world—not as the old self, but as the transformed one?

This is where the hero must learn that the journey never truly ends, but continues in another way.

This episode closes the first Quo Vadis cycle. The journey continues, though -now in English - as the path leads toward a new call: Continental Divide Trail. I'm hiking this brutal 3.000 mile trail next year, though it truly scares me, but at the same time draws me, so I gotta go ..

For as T.S. Eliot wrote: "Only those who will risk going too far can possibly find out how far they can go."

Send us a text

Når helten vender hjem fra sin rejse, begynder den virkelige prøve: at leve det, man har lært.
Joseph Campbell kalder dette stadie Master of Two Worlds – evnen til at være forbundet med det evige og samtidig fuldt nærværende i det menneskelige.

I dette afsnit vender jeg tilbage til Nana Askov, forfatter til bogen ”Dit kald” som var med i første episode om kaldet.
Sammen taler vi om, hvordan man finder balancen mellem sjæl og verden, og hvordan man kan leve vågent midt i hverdagens rytme.
Vi reflekterer over The Matrix, om sjælens kald, og om hvordan hver afslutning altid rummer et nyt begyndelsespunkt.

En samtale om at mestre både det magiske og det almindelige – og at bringe sin visdom hjem.

Send us a text

I denne episode når vi kulminationen på heltens rejse: eliksiren eller gaven. Det er det trin, hvor helten modtager en indsigt, der rækker langt ud over rejsen selv – en gave, som kan deles med andre.

Man kunne tro, at min gave var at nå Canada efter flere tusinde kilometer på PCT'en. Men det var ikke dér, jeg fandt den.

For skønt jeg følte, turen var slut ved grænsen til Canada, vidste jeg, at jeg måtte tilbage til High Sierra i Californien for at færdiggøre det stræk, jeg havde skippet på grund af den enorme snemængde.

Så jeg vendte tilbage. Men midt i bjergene – udmattet, med en snestorm på vej og kroppen ved sammenbrudets rand – opdagede jeg noget fundamentalt: Forskellen mellem at følge sjælens kald og egoets insisteren.

Dette er historien om, hvordan den ægte eliksir viste sig gennem lidelse og fald. Om at slippe taget i stedet for at holde fast. Om at lære at skelne mellem længslens stemme og egoets krav.

For den største gave fra rejsen var ikke at nå målet – men at lære, hvornår man skal stoppe.

Send us a text

I dette afsnit finder vi ind i caminoens dybere rytme. Emma og jeg deler en stille hviledag, hvor en enkel pilgrimsang folder sig ud til en større erkendelse: Vi kom for at finde fred, men undervejs finder vi kærlighed.

 Vi begynder at møde flere pilgrimme, da vi nærmer os Santiago og pludselig er det blevet dagen, hvor vi skal se den by, vi har vandret imod så mange uger. Lyden af sækkepiber fortæller os, at vi er nær og det er en bevæget gang frem til pladsen foran den store katedral. 

Vi deltager i pilgrimsmessen og laver senere vores eget ritual, som vi har aftalt. Vores rejse slutter ved Verdens Ende - Finisterre - hvor Emma finder sin musling i havet og jeg genbesøger min indgangsbøn til turen og til mit liv: 

- Leder jeg stadig efter et hjerte af guld?

Send us a text

Taxien kommer for sent, men gensynet kan ikke vente. I dette afsnit møder jeg min guddatter Emma i Asturien, og vi begiver os ud på hendes første dage på caminoen. Fra den den lille fiskerby Cudillero til stejle stigninger, svedige etaper og uforglemmelige møder med andre pilgrimme, bliver vores vandring sammen en fortælling om glæde, strabadser og fællesskab.

Emma træder ind i caminoens rytme med ungdommeligt mod, småskader og et åbent sind. Vi deler smil, tapas og historier med mennesker fra hele verden – fra italienske Paula og hendes ven Stefano til canadiske Caroline, der drømmer om PCT’en. Sammen synger vi pilgrimsangen Buen camino peregrinos, deler livsfortællinger og opdager, hvordan vejen knytter os tættere til hinanden og til noget større.

Det er et kapitel om at finde sit eget tempo, bære hinanden gennem træthed og opdage magien i de uventede møder.

Send us a text

Apotheosis er det sted på helterejsen, hvor egoet slipper sit greb, og vi for en stund forenes med noget større. Det er ikke triumfens øjeblik, men forvandlingens – hvor man ikke længere søger, men bare er.

I denne episode taler jeg med spirituel underviser og forfatter Søren Hauge, som i årtier har arbejdet med sjælens sprog, indre erkendelse og kontakten til det guddommelige – ikke mindst gennem naturens spejl.

Vi taler om, hvad det vil sige at give slip. At lytte. At stå til rådighed for det, som er større end os selv.

Jeg deler også min egen erfaring fra Pacific Crest Trail, hvor naturen langsomt holdt op med at være noget, jeg gik igennem – og blev noget, jeg blev en del af.

Joseph Campbell skriver, at de, som erkender, at det evige ikke blot findes i dem, men at de er det evige, ser verden med nye øjne. En tilstand af forbundethed, hvor adskillelsen opløses.

🎧 Lyt med – måske kender du også det sted, hvor længslen ophører, og noget dybere får lov at træde frem.

Send us a text

I anden del af samtalen med psykolog og spirituel lærer Kisser Paludan fordyber vi os i Enneagrammets typer 5 til 9. 

Vi undersøger, hvordan undersøgeren, den loyale, entusiasten, udfordreren og fredsskaberen konfronteres med deres grundfrygt og styrke, når livet kalder os ud på rejsen – både den indre og den ydre.

En samtale om Enneagrammet som kort over helterejsen, om vildmarken som spejl for vores dybeste mønstre – og om vejen hjem til essensen.

Send us a text

Efter de første tre etaper sker der noget på fjerde del af Camino del Norte - lykken begynder at pible ind. 

Gennem Ribadesella og Avilés oplever jeg en ny lethed: observationer af andre mennesker i en fiskerestaurant bliver til små dramaer fulde af liv, en erotisk drøm om en mystisk kvinde vækker animaens kraft, og mellem de pragtfulde casa indiana-huse reflekterer jeg over, hvordan kærlighed fra fortiden stadig "løber i blodet" som energifrekvenser.

Lyset blandes med mørke: På Hotel Don Pedro møder jeg conquistadorens blodige arv, mens Thomas Manns "Trolddomsbjerget" får mig til at tænke over tidens natur og dødelighed. 

Alligevel er der en fundamental forandring - kroppen overtager, benene bærer mig som havde de hjul, og jeg mærker en velbehag, der ikke var der før. Mødet med Berry blandt modne brombær bliver symbolet på denne nye fase: forbindelse, lethed og taknemmelighed over "at få lov til det her."

En podcastepisode om at finde lyset midt i mørket - om pilgrimsrejsens evne til at vende smerte til glæde.

Send us a text

At miste for at finde

Et uventet møde river mig ud af balancen: en kvinde trænger sig ind på mig og stjæler mit krucifiks. Som et vampyrbid dræner det mig og efterlader mig rystet og nøgen. Men i tabet rives skallen af – og lyset finder vej ind.

I dette tredje kapitel af min pilgrimsrejse på Camino del Norte opdager jeg, at jeg er taget herned for at sørge over Susanne. Musik, møder og åndelige tekster åbner vejen, og jeg opdager, at caminoen ikke handler om at holde fast i det, jeg troede, men om at overgive mig til den vej, jeg faktisk får. Igen.

En fortælling om tab, sorg og længsel – og om hvordan vi nogle gange må miste for at finde.