Radar

Radar

By IngeniørenScienceTechnology
Download on the App Store

Radar episodes

  • I cybertjeneste for Danmark

    Krigen i Ukraine har tydeliggjort, at det ikke længere er nok at forholde sig til fysiske frontlinjer, for i dag har krig også en markant digital frontlinje. Men hvem kæmper ved Danmarks digitale frontlinje? Hvor går den henne? Og hvor man sig, hvis man er civil it-sikkerhedsspecialist, der gerne vil bidrage til cyberforsvaret af Danmark, skulle behovet en dag opstå?

    De spørgsmål og meget mere vender vi med Kasper Hjortborg Kristiansen i denne live-udgave af Radar podcast, som er optaget på scenen fra Nordeuropas største cybersikkerhedskonference V2 Security 2026 i Bella Centret, København.

    Medvirkende: Kasper Hjortborg Kristiansen, reservist og tidligere cyberværnepligtig ved Forsvaret, CEO & co-founder i SagaLabs samt forperson for Foreningen for Danske Cyber Alumner

    Vært: Therese Moreau

    29 min
  • Vælter AI økonomien? Vi har spurgt en nationalbankdirektør

    Erhvervsbosser på stribe spår at AI vil smadre arbejdsmarkedet, men hvad siger de, der faktisk ved noget om teknologiens effekt på samfundsøkonomi og arbejdsmarked? Radar har spurgt både en nationalbankdirektør samt overvismanden, og svaret er noget mere nuanceret.

    Medvirkende: Signe Krogstrup, direktør i Nationalbanken. Carl-Johan Dalgaard, overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet.

    Vært: Therese Moreau

    Links

    Nationalbanken: Kunstig intelligens kan løfte produktiviteten i dansk økonomi

    34 min
  • Datacentre presser det danske elnet: Tid til at prioritere hospitaler over AI?

    Der er ikke mere plads i elnettet. Faktisk er der heller ikke mere plads i køen til elnettet. Men hvordan havnede vi her?

    En del af forklaringen er selvfølgelig den grønne omstilling, men også vores stigende brug af cloud og AI er medvirkende årsager. Datacentrene står nemlig for op mod 40 procent af den kapacitet, som der ansøges om hos Energinet, og det skyldes i høj grad stigningen i brugen af generativ kunstig intelligens. Ugens episode af Radar hander om Danmarks elnet, om de datacentre der presser elnettet og om de mulige løsninger.

    Medvirkende: Ingeniørens journalister Louise Olifent og Bjørn Godske

    Vært: Therese Moreau

    Links

    VERSION2: Datacentre skriger på strøm: Så meget fylder de i køen hos Energinet

    ING: Datacentre dominerer i køen til elnettet: Bremser projekter med »klar klima-gevinst«
    ING: Hospitaler før datacentre: Sådan prioriterer Holland presset på elnettet
    ING: Efterspørgslen på el er gået fuldstændig amok: Energinet peger især på to forklaringer

    26 min
  • ADHD eller bare afhængig af sociale medier?

    Var det big techs big tobacco moment, da Meta og Google for nyligt blev kendt skyldig i at designe deres platforme til at være afhængighedsskabende for børn? Det håber Aida Bikic, psykolog, PhD og lektor ved Syddansk Universitet. Hun peger på, at fastholdelsesmekanismerne gør det umuligt at opdrage og danne børn til ikke at blive afhængige af sociale medier. I mere end et årti har Aida Bikic forsket i koblingen børn, skærme og ADHD, og ifølge hende bivirker højt skærmforbrug også øgede ADHD-symptomber. Det gælder både for de børn, som faktisk har ADHD, men det gælder også for alle andre børn og voksne.

    Medvirkende: Aida Bikic, psykolog, PhD og lektor ved Syddansk Universitet med speciale i børns skærmforbrug

    Vært: Therese Moreau

    Links

    Danske børn sagsøger Meta: Er det big techs big tobacco moment?

    34 min
  • Forsvar for milliarder, Microsoft-afhængighed og trængsel i elnettet: Her er de vigtigste tech-opgaver til en ny regering

    Valget er overstået. Stemmerne er talt op. Folketinget er på plads. Nu mangler bare regeringsdannelsen. I ugens episode benytter et hold af Ingeniørens mest erfarne journalister ventetiden til at diskutere nogle af de mest kritiske og teknologiske nationale udfordringer, som venter den kommende regering.

    Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, Bjørn Godske og Laurids Hovgaard.

    Vært: Therese Moreau

    Links

    Kære nye regering, her er fire kritiske områder, I kan tage fat på

    35 min
  • Valgspecial: Digitaliseringsministeren takker af

    Den første - og måske sidste - valgperiode med et digitaliseringsministerium lakker mod enden. På tirsdag går vi til folketingsvalg, og det betyder at Caroline Stage Olsen (M) takker af på posten. Eller gør det? Ikke hvis det står til digitaliseringsministeren selv. Caroline Stage Olsen er gæst i denne uges udgave af Radar, hvor vi spørger hvor mange årsværk, der er blevet frigjort i den offentlige sektor med AI? Og så vender vi hvor langt ministeren egentlig er kommet med digital suverænitet og om Digitaliseringsministeriet burde få et større mandat.

    Medvirkende: Caroline Stage Olsen, digitaliseringsminister og folketingskandidat for Moderaterne

    Vært: Therese Moreau

    28 min
  • Hvad Danmark kan lære af ukrainsk cyberforsvar

    Den ukrainske soldat og forhenværende cybergeneral Victor Zhoras fortæller om digital krigsførelse og forsvar direkte fra fronten i Ukraine.

    Hvis du har et spørgsmål til Victor Zhoras om hvordan cyber har ændret måden der føres krig på i det 21. århundrede, så skriv dit spørgsmål til Ingeniørens journalist Mats Magnussen [email protected] senest mandag d. 9 marts 2026.

    Medvirkende: Victor Zhoras

    Vært: Therese Moreau

    Links

    Microsofts pressemeddelelse: Microsoft offentliggør planer om at opføre ny datacenterregion i Vestjylland

    41 min
  • Microsofts datacentre i Jylland: Vækstmotor eller landsby-dræber?

    Hvad koster det egentlig et lille lokalsamfund på landet i Danmark, når en amerikansk tech-gigant beslutter at slå sig ned lige netop i deres baghave? Og hvad står det lokalsamfund samtidig til at vinde, når et datacenter skyder op i nærområdet? Det er ugens emne i podcasten Radar, hvor Ingeniørens journalist, Louise Olifent, fortæller om det arbejde hun netop har påbegyndt med at undersøge både plus- og minussiderne ved at amerikanske tech-giganter opfører gigantiske datacentre over hele landet.

    Vært: Therese Moreau

    Medvirkende: Louise Olifent

    Links

    Microsofts pressemeddelelse: Microsoft offentliggør planer om at opføre ny datacenterregion i Vestjylland

    37 min
  • Hvordan man bliver it-milliardær. Med Erik Damgaard.

    Hvordan skaber man egentlig en tech-virksomhed i Danmark, som kan blive milliarder værd? Det ved Erik Damgaard om nogen. For han har nemlig gjort lige netop det, ikke bare én, men hele to gange.

    I ugens udgave af Radar fortæller Erik Damgaard selv sin turbulente skabelses-, undergangs- og genopstandelseshistorie, og så spørger vi Erik om hans bedste råd er til at skabe en it-virksomhed.

    Vært: Therese Moreau

    Medvirkende: Erik Damgaard, backend-udvikler, direktør og grundlægger af Uniconta

    46 min
  • Grok “gone wild” eller gået langt over stregen?

    Elon Musk er igen i vælten. Denne gang på grund af sin chatbot Grok, der med sit "spicy mode" er i stand til at afklæde folk på deres familie- og profilbilleder. Det har vagt harme, især fordi det også er gået ud over børn. For hvad Musks måske ikke havde forudset var at netop dét gør, at Grok og X er blevet en tabersag, som ingen politikere i USA vil komme til undsætning selvom alverdens lande - fra Malaysia over Canada og Storbritannien til EU-landene - lige nu slår hårdt ned på Elon Musks chatbot og engang så magtfulde sociale medie. I denne uge taler Radar med Malte Siglev fra Red Barnet om Grok, AI-redigerede billeder og børn.

    Vært: Therese Moreau

    Medvirkende: Malte Siglev, digital trivselsrådgiver hos Red Barnet

    Links

    Ingeniøren: It-direktører rystet over Folketinget: »Naivt at bruge Teams til fortrolige møder« 

    31 min

About Radar

From the publisher's feed

Radar tager de vigtigste tech-samtaler med hovedroller, meningsdannere og klogeåger fra den digitale sfære. Her møder du både mikro og makro, og vi drysser lidt filosofi oveni.