Radio Godefroot

‘Radio Godefroot': Brian Holms portræt af den utæmmede cykelsport

04.06.2018 - By Heartbeats.dkPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Engang lå han selv nederst i bunken efter et styrt og frygtede for sit liv og førlighed.I dag er han ofte første mand henne ved de væltede ryttere, som på dramatisk vis ofrer liv og lemmer for at få succes.Brian Holm har taget ophold i den professionelle cykelsport i mere end 30 år, og han forstår at trække tråde fra fortiden til i dag. Det kommer lytterne til gode i podcastserien ‘Radio Godefroot', hvor forskellige gæster og Brian Holms uforudsigelighed vil bringe lytterne ind og ud af cykelsportens mange rum og afkroge.Brian Holm var aktiv professionel cykelrytter fra 1986 til 1998 – blandt andet på Telekomholdet, der støttede Bjarne Riis til Tour de France-sejren i 1996. Siden har han været sportsdirektør på forskellige hold – i dag på det succesrige Quick-Step Floors.Er lange underbukser i dobbeltsengen godt for parforholdet?Cykelsporten har i løbet af hans karriere forandret sig utroligt meget. I denne podcast, som produceres af Heartbeats, tegner han et portræt af en svunden tid bestående af lige dele macho og spil for galleriet, samt en nutid, som kræver helt andre menneskelige og psykologiske greb.Det er en ordveksling om, hvordan det er at være professionel cykelrytter med spørgsmål som:Hvor længe kan man være et talent?Hjælper det at være halvtosset for at være rytter?Er lange underbukser i dobbeltsengen godt for parforholdet?Og mon ikke Holm byder på en enkelt eller to af de gamle røverhistorier, som er fortalt 117 gange før?Radio Godefroot med Brian HolmHvor længe kan man være et talent? Hjælper det at være halvtosset for at være en god cykelrytter? Er lange underbukser i dobbeltsengen godt for parforholdet? Holms ledestjerne på godt og ondt gennem store dele af karrieren var hans Telekom-sportsdirektør, belgieren Walter Godefroot. En gennemført hård hund, men ikke desto mindre en mand, der har været en klippe i Brian Holms karriere og liv i det hele taget.”Denne podcast er en hyldest til cykling nu og dengang. Og til alle de anekdoter, der har hobet sig op gennem årene. Den er også en hyldest til den bedste chef, jeg nogensinde har haft. I hvert fald set i bakspejlet. Jeg er ikke sikker på, jeg syntes, han altid var så fantastisk, da jeg havde ham.”Hyldest til den gamle chefWalter Godefroot gjorde sig ikke umage for at vinde popularitetskonkurrencer. Han hilste ikke på rytternes koner, for så havde han dem i røret, når han havde fyret deres mænd.Men han var den første, der ringede, da Brian Holm fik konstateret tarmkræft og måtte gennem en voldsomt opslidende behandling. Det glemmer Holm aldrig:"Når lokummet virkelig brænder, så er han der. Derfor denne hyldest til ham".Brian Holm og Heartbeats producerer i alt seks afsnit af Radio Godefroot. I dette første afsnit drøfter Brian Holm psykologien bag sportens toppræstationer med Jens Hansen. Konklusionen er, at den perfekte cykelrytter er lige dele munk og soldat.Fotos: David Rohde Hennings

More episodes from Radio Godefroot