Min fars tvillingebødre udvandrede til USA i 1950, da de var 20 år gamle. De forlod et krigstræt Europa, som ikke flød over af muligheder for to fattige arbejderknægte fra Silkeborg. Som så mange andre før dem, fulgte de lokketonerne fra myternes Amerika og håbede at få del i den amerikanske drøm om et bedre liv. Denne podcast er en fortælling om, hvad der skete, og det er min amerikanske fætter, der fortæller historien om det nye liv i guds eget land.

I 1976 kritiserede socialrådgiver Ilse Mikkelsen behandlingen af bistandsklienter og anbringelsen af børn i Københavns Kommune. En alt for stor arbejdsbyrde for socialrådgiverne førte ifølge Ilse Mikkelsen til, at man ofte traf forkerte afgørelser. Udtalelserne fik store konsekvenser for Ilse. Han blev truet med forflyttelse og mundkurv af ledelsen af det sociale område. Hør mere om sagen, som gav genlyd over hele landet.

I første halvdel af 1900-tallet tjener kolonihaverne fortsat fortrinsvis som et supplement til husholdningen. Især i krisetider. Familiefællesskabet er i fokus, og gradvist bliver de også sommerboliger for nogen. Pengene er stadig små for de fleste, så de små huse bygges af forhåndenværende genbrugsmaterialer. Alligevel er kolonihaven måske blevet lidt for nydelig? Og hvad sker der, når der indføres en ferielov?

Kolonihaverne er tiltænkt arbejderklassen som et både sundhedsmæssigt og økonomisk nærende sted for trængte og fordrukne arbejdere. Og et sted, hvor landarbejderen, der var vandret til byen under industrialiseringen, igen kan få jord under neglene. Men arbejderbevægelsen er ikke synderligt begejstret for kolonihavetanken – til at begynde med.

På klædefabrikken i Brede blev livet for arbejderne styret i en usædvanlig grad med en både hård og faderlig hånd af ’kongen på egnen’, Edmund Daverkosen. De fleste levede hele deres liv i det lille indesluttede samfund med fabrikken som det pulserende midtpunkt. Men med indgangen til det 20. århundrede skulle det lille samfund og den enevældige ledelsesform dog blive udfordret af den tiltagende arbejdermobilisering.

Konservative håndværksmestre, fabrikanter og andre velhavere stod i 1870’erne bag oprettelsen af ”arbejderforeninger” i en række byer – for at hjælpe fattige arbejdere, men også for at bremse socialismens fremmarch. Den Danske Arbejderforening for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg er den eneste af disse, som stadig eksisterer.

Afsnit 2. Afsnittet fortsætter hvor forrige slap. For hvordan skulle kooperationens identitet være, og hvorfra skulle arbejderkooperationen sikre sin plads i det frembrusende forbrugersamfund? Det ser vi nærmere på i dette afsnit, hvor vi med udgangspunkt i Hovedstadens Brugsforeninger og Fællesbagerierne ser på agitationen, ideologien sat overfor virksomhedsdrift samt moderniseringsmotivet.

Afsnit 1. Arbejderbevægelsens tredje, og til tider oversete, gren, var arbejderkooperationen. Dennes plads, relevans og rolle blev heftigt debatteret internt i arbejderbevægelsen, og arbejderkooperationens forskellige brancher oplevede en meget blandet grad af succes. Én af årsagerne hertil var den konstante balancegang mellem opretholdelse af ideologisk forankring og en forretningsførelse der fulgte tidens ånd.

1. Kvinder i faglig kamp.

Benedicte Toftegård var i en årrække tillidsmand og fællestillidsmand på Aller Tryk, en af landets største grafiske virksomheder. Her fortæller hun om, hvordan man organiserede det faglige arbejde, og hvordan faglige kampe foregik på virksomheden.

Den tidlige arbejderbevægelse var begunstiget af især én sang, som samlede arbejderne, markerede deres tilstedeværelse i gadebilledet og var en mobiliserende kraft i deres kamp for bedre forhold. Men arbejderne sang også både før og siden. Flere af sangene synges lystigt den dag i dag, mens det måske kniber lidt mere med fornyelsen. Kom med historiker Bertel Nygaard på en rundrejse i arbejderbevægelsens sangskat og hør også historien om et aarhusiansk orkester, der spillede en væsentlig rolle i en af 1980’ernes store arbejdskampe.