Valgkampen i 1932 byder på en voldsom kamp mellem Socialdemokrater og kommunister. Det udarter sig til deciderede gadeslagsmål. Her bliver en ung socialdemokrat dræbt i en strid over plakater.

En bil med lønninger kører fra B&Ws hovedkontor, men den kommer ikke langt førend 4 revolvermænd stopper den og truer sig til alle pengene i et af datidens største hold-ups. Røverne er en del af modstandsbevægelsen, og er det så egentlig forkert, hvad de foretager sig?

13. november 1907 skete der et overordentligt blodigt politisk attentat i København, som var ganske usædvanligt. Flere revolverskud gjaldede i den ellers så fredelige Husumgade og efter en kort stund var to mænd døde. Den dramatisk begivenhed skete på baggrund af en periode med skærpede modsætninger i samfundet og en voksende arbejderbevægelse. En del af bevægelsen ønskede mere direkte aktionsformer for at skabe forandringer i samfundet. Nogle gik endda meget langt i den retning.

Den 10. oktober 1944 kl. 19 trænger en gruppe bevæbnede mænd ind i Klem & Krügers Klædefabrik i Emdrup, lidt nord for København. De truer personalet med pistoler og håndgranater og kører siden væk med mere end 4.000 meter af eftertragtet engelsk klædestof. Det bliver starten på en forrygende affære, hvor modstandsfolk, sortbørshajer og tyske politifolk jagter hinanden.

Mord og kriminalitet i arbejderklassen

1.DAISY-Banden

En gruppe unge kriminelle røver og myrder sig igennem den politiløse tid i København i 1944-45. Aldrig har en bande lavet så mange grove forbrydelser på så kort tid. Først da den tyske besættelse var slut, kunne politiet begynde at optrevle den usædvanlige sig, der viste sig at have dybe forgreninger ind i datidens sortbørsmiljø

Under Anden Verdenskrig blev flere tusinde arbejdere beskæftiget med tørvegravning i Åmosen på Vestsjælland, fordi det ikke var muligt at importere kul og koks. Det var et hårdt arbejde, som tiltrak mange forskellige typer, men der var også gode penge at tjene. Små landsbyer som Vedde og Niløse blomstrede dengang med masser af mennesker, liv, handel og forlystelser.

Et hotel til minde om de omkomne søfolk under besættelsen skulle indvarsle nye tider mellem arbejderbevægelsens socialdemokratiske og kommunistiske strømninger. Men sømandsdrømmene frøs til is - ligesom det internationale politiske klima gjorde det, og bestræbelserne på at få den verdensberømte kunstner Pablo Picasso til at udsmykke hotellet led skibbrud.

Havnearbejderens hverdag ændrede sig radikalt med øget mekanisering og containerskibe, der begyndte at anløbe vores havne. Indtil da havde det været hårdt fysisk krævende arbejde, farligt gods og en kamp for ordentlige vilkår, der kunne være både ubarmhjertig og til tider temmelig opfindsom. En række farverige fortællinger beskriver dette arbejdsliv.

Der var modsætninger mellem forskellige grupper i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse. De fleste modstandsfolk fik en meget beskeden løn, mens en mindre gruppe af ledere i bevægelsen havde langt bedre økonomiske vilkår.

Olivia Nielsen var en markant kvinde og en central person for den faglige organisering af kvindelige arbejdere. Hvad der startede som en lokal fagforening for vaske- og rengøringskoner blev i 1901, med Olivia Nielsen i spidsen, en landsdækkende fagforening ved navn Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD).