Med den store befolkningsudveksling mellem Grækenland og Tyrkiet i mellemkrigsårene blev op mod 1½ million ortodokse kristne sendt over Ægæerhavet. De kom som de var, uden ejendele og fra ingenting skulle de til at starte en ny tilværelse. Med sig havde de bouzukien, et strengeinstrument der skal blive centralt i rebetiko-musikken. Lektor Mogens Pelt og musiker/komponist Sune Kølster medvirker. Kasper Jepsen har tilrettelagt.