24syv Morgen

Regeringens lovforslag om dobbelt statsborgerskab møder skarp kritik. Vil S...

10.22.2019 - By Radio24syvPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Et lovforslag, der bliver hastebehandlet i denne uge, vil

lade det være op til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye alene

at afgøre, om personer med dobbelt statsborgerskab, der har gjort noget til

stor skade for Danmarks interesser, skal have frataget det danske

statsborgerskab. Lovforslaget har mødt skarp kritik, og vi spørger derfor

ministeren, hvorfor han alene skal stå med det ansvar.Ved udgangen af 2020 træder planlagte afgiftsstigninger på

elbiler i kraft. Det betyder, at en elbil kommer til at koste flere tusinde kroner

mere, end den gør i dag. Det er ellers regeringens mål at langt flere skal køre

elbiler i fremtiden, og at diesel- og benzinbiler udfases. Så hvor vigtigt er

det egentlig for Socialdemokratiet at få danskerne til at køre elbiler? Det

spørger vi skatteordfører for Socialdemokratiet, Troels Ravn, om.Hastigheden på din spadseretur kan muligvis sige noget om,

hvor hurtigt du ældes allerede fra 45-års-alderen, ifølge et nyt studie. Det skriver

videnskab.dk. Vi taler med Line Jee Hartmann Rasmussen, postdoc ved Duke

University i North Carolina og Hvidovre Hospital samt førsteforfatter på studiet,

og vi beder hende uddybe, hvad sammenhængen mellem ganghastighed og

hjernekapacitet er.Vært: Knud Brix

More episodes from 24syv Morgen