Kandidatfesten

Region Syddanmark: Spidskandidatdebat


Listen Later

Det er sundhedsvæsenet, som fylder rigtig meget i regionerne. I Kandidatfesten snakker politikerne i Region Syddanmark både om ambulance-beredskab og om afstanden mellem sygehuse og skadestuer i regionen. Politikerne debatterer også, hvorvidt den offentlige transport fungerer tilfredsstillende i Syddanmark.
Ambulancen kommer hurtigere frem, hvis man bor i en stor by fremfor, hvis man bor ude på landet. Og nogle gange er responstiden så lang, at der går mere end 15 minutter før den kommer frem. Det er for dårligt, mener mange politikere i regionen selv. De snakker om, hvordan responstiden bliver bedre alle steder i regionen.
Den offentlige transport i Region Syddanmark splitter politikerne. Mens flere mener, at transporten i det syddanske fungerer tilfredsstillende, så er der mange, der mener, at den kollektive transport skal have et løft. Skal man lægge de to syddanske busselskaber sammen til ét? Det er ét af forslagene til at håndtere udfordringerne bedre.
I en stor region, kan der være langt til skadestuen, sygehuset, pyskiatriske pladser eller fertilitetsbehandling. For regionen dækker både Fyn, Sønderjylland og Trekantområdet, så det er et geografisk stort område, der skal dækkes. Men kan der så blive for langt til noget af hjælpen? Det mener flere syddanske politikere, mens andre mener, at eksempelvis videokonsultationer kan afhjælpe noget af problemet, så ikke alle skal køre så langt for at få behandling.
Medvirkende: Paul Erik Planitzer (Kristendemokraterne), Lars Mogensen (Enhedslisten), Ann-Sophie Christensen (Alternativet), Bettina Eriksen (Liberal Alliance), Morten Lorenzen (Det Radikale Venstre), Kim Lund (Danmarksdemokraterne), Susanne Eilersen (Dansk Folkeparti), Mette With Hagensen (Socialdemokratiet), Bo Libergren (Venstre), May-Britt Andrea Andersen (Det Konservative Folkeparti), Annette Blynél (Socialistisk Folkeparti), Andreas Munch Møller (Moderaterne).
Optagedato: 30. september 2025.
Vært: Anne Kathrine Stengaard.
Producer: Catia Schmidt.
Redaktør: Søren Kongsted.
Klipper: Marco Egeberg.
Musik: Anders Øhrstrøm.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

KandidatfestenBy DR