Rifbjergs Liste

Hvad har dumhed med gentagelse at gøre? Hvordan kan nydelse blive til en pligt? Og hvad ligger der i kønsforskellen? Disse spørgmål og mange flere er på tapetet, når Lilian Munk Rösing gæster Rasmus Ugilt i studiet til en samtale om den franske psykoanalytiker Jacques Lacan. I løbet af programmet kommer de også omkring det menneskelige begær og de problemer, som vi alle sammen kan have med at leve op til vores egne og omverdenens forestillinger om, hvad vi bør begære. Til slut præsenterer Lilian en overraskende læsning af en af Klaus Rifbjergs mest ikoniske karakterer: Fru Junkersen fra Den Kroniske Uskyld.

Få ting er så nærværende for os som penge. Samtidig er penge noget af det, som vi har sværest ved at forstå. Både i vores personlige liv og i samfundet generelt kommer vi ganske ofte i problemer på grund af det med pengene. Ifølge Ole Bjerg, som gæster Rasmus Ugilt i studiet, er det væsentligt at se penge i et filosofisk og ikke bare økonomisk lys. I løbet af samtalen kommer de ind på de moralske, religiøse og politiske problemstillinger, som knytter sig til pengenes væsen.

Stefan Gaarsmand Jacobsen, post.doc. på CBS, besøger Rasmus Ugilt i studiet og diskuterer det problem, som vi alle sammen synes at være for dumme til at ville gøre noget ved: klimaforandringer. I løbet af samtalen kommer de både ind på de mere dystre prognoser, som videnskabsfolk stiller op for klodens fremtid, men også på de filosofiske og politiske spørgsmål, som rejser sig i forlængelse deraf. I forhold til klimaforandringerne ser det nemlig ud til, at vi har rigtig svært ved at forstå det, som vi rent faktisk godt ved. Hvordan kan det være? Og endnu væsentligere: hvordan kan det være at det er så vanskeligt at mobilisere en fælles politisk vilje til at gøre noget ved problemet?

Meget ofte er vores forståelse af viden og begavelse styret af synsmetaforer. Vi forstår det at vide noget, som det at have set det. I virkeligheden, på tv, på internettet eller et andet sted. Men vores forståelse af hvad viden, tænkning og begavelse er, er yderst begrænset, hvis den kun er formet af synsmetaforer. I dagens program får Rasmus Ugilt besøg af Anette Vandsø, der har forsket i lyd og lydenes betydning for vores kultur og vores forhold til naturen. I samtalen forsøger de at finde ud af, hvad vi kan lære og opdage, hvis vi bliver mere opmærksomme lyttere.

I sit trebindsværk om kulturhistorien, Det oprejste menneske, behandler Leo Tandrup kunst og kultur fra de tidligste hulemalerier til vore dages moderne kunst. Rasmus Ugilt besøger ham i Horsens til en samtale om kulturens op og nedgange, om stor kunst og om begavelse. Hvad vil det sige at være et dannet menneske? Leo Tandrup forklarer, hvorfor han mener, at det er afgørende at forstå mennesket som skabende, og ikke blot som teknisk dygtige eller kompetente. Vi risikerer at robotten i mennesket tager overhånd. Og selv om robotter kan være nok så smarte og effektive, så bliver de aldrig begavede på den måde, som Rifbjergs liste handler om.

Da Klaus Rifbjerg sagde, at der kun var 2000 begavede mennesker i Danmark, understregede han at der var tale om politisk og menneskelig begavelse. I dagens program tager Rasmus Ugilt fat på spørgsmålet, om hvad politisk begavelse er for noget. Han får besøg af Rune Møller Stahl, som er Ph.d. studerende på Institut for statskundskab, og som er overbevist marxist. Samtalen imellem de to drejer sig om politisk begavelse og om kapitalismen og dens kriser. I dag kan vi registrere en stadigt mere intens utilfredshed med de etablerede politiske institutioner. Igen og igen har vælgerne i de vestlige demokratier takket nej til de ideer og løsninger, som disse institutioner har anset for at være helt naturlige. Spørgsmålet er om marxismen tilbyder en måde at forstå politikken på, som kan bringe os videre. Kan Karl Marx hjælpe os fri af politisk dumhed?

Professor i tysk, Søren Fauth, besøger Rasmus Ugilt i studiet og diskuterer viden, dannelse og eksistens. I takt med at vi bliver stadigt mere vidende, og med at vores teknologiske magt over naturen stiger, er det som om, der er noget, der halter bagefter. Uanset hvor kloge vi bliver, er der en måde, hvorpå vi synes at blive ved med at være lige dumme: i forhold til vores egen eksistens. Vores eksistens er fyldt med tvivl, afsavn og mangel – og i sidste ende fører den til døden. Søren Fauth introducerer til den tyske filosof Arthur Schopenhauer og dennes forståelse af den menneskelige eksistens som lidelse, men samtalen handler også om de små lommer af frihed, som Schopenhauer trods alt også peger på. Eksempelvis i forhold til kunst. Kunst kan i følge Schopenhauer af og til sætte lidelsen på pause. Men er en pause fra lidelsen alt, vi kan håbe på?

Lektor i klassisk filologi, Trine Hass, møder op i studiet og hjælper Rasmus Ugilt med at konstruere en alternativ Danskernes Historie. Spørgsmålet Hvem er vi? kan besvares på en række forskellige måder. Meget ofte gør vi det ved at identificere ting, som vi enten kalder danske eller udanske. Men det er langt fra sikkert, at det er den bedste måde, at gøre det på. Trine Hass præsenterer Rasmus Ugilt og lytterne for den i dag glemte tradition for Hyrdedigtning, som tog sin begyndelse i Alexandria et par hundrede år før vor tidsregning. Måske denne glemte genre kan hjælpe os til at besvare spørgsmålet.

Professor i klassiske sprog og klassisk kultur, Minna Skafte Jensen, besøger Rasmus Ugilt i studiet og diskuterer helte, guder og krig i Homers berømte digte Illiaden og Odysseen. I den antikke græske verden var krigen allestedsnærværende. I vores moderne verden kan vi derimod være aktive deltagere i ind til flere krige, uden at vi rigtig lægger mærke til det. Det var blandt andet vores meget naive forhold til vores egne krige, som i sin tid fik Rifbjerg til at hævde, at der ikke er flere end 2000 begavede mennesker i Danmark. Måske Homers poesi kan minde os om sider af krigens væsen, som det er værd at huske.

Digteren Mette Moestrup besøger Rasmus Ugilt i studiet til en snak om poetisk begavelse og poetisk sprog. Typisk er poesi noget, som vi anser for at være en meget snæver og elitær beskæftigelse, men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. I andre kulturer er poesien langt mere folkelig, og det har den også været tidligere i vores egen kulturkreds. Der er et Atlantis af poetiske former, som ligger glemt i vores egen historie. Spørgsmålet er på den ene side, om vi kan blive klogere af at huske dem igen, men på den anden side også, om det er muligt at genoptage historien uden at blive bagstræberisk og plat.