I Ringkøbing-Skjern Kommune er det solceller og vindmøller på land, skolelukninger og prioriteringen af de små byer i kommunen, der bliver debatteret.
Kandidaterne diskuterer, hvad der skal ske på med de vedvarende energiprojekter i Ringkøbing-Skjern Kommune på den anden side af valget. Modstanden i lokalbefolkningen er stor, og både vindmøller og solceller er blevet diskuteret til ukendelighed. Så hvordan mener politikerne, fremtiden skal se ud på den front?
Politikerne har også fokus på skoleområdet, og om elevgrænsen for, hvornår en skole bliver lukket, bør hæves. Grænsen lyder lige nu på 60 elever, men er det overhovedet nok til at drive en kvalificeret folkeskole? Og hvor skal grænsen sættes, hvis den skal flyttes?
Og så er P4-lytteren Peter fra Kloster nysgerrig på, hvad politikerne tænker om prioriteringen og udviklingen af de små byer i oplandet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Han er optaget af, at det ikke kun er store projekter, som feriedestinationen Søndervig eller planerne om den kunstige feriehalvø i Ringkøbing, Raunonia, der løber med al opmærksomheden, når snakken falder på udvikling.
Politikerne giver deres syn på emnerne i Kandidatfesten.
Medvirkende: Jens Jensen (Socialdemokratiet), Niels Rasmussen (Socialistisk Folkeparti), Kristian Andersen (Kristendemokraterne), Mads Fuglede (Danmarksdemokraterne), Susanne Kristensen (Dansk Folkeparti), Birgitte Vinding (Borgerlisten), Lone Andersen (Venstre), Søren Møller Christensen (Liberal Alliance), Lennart Qvist (Det Konservative Folkeparti).
Optagedato: 23. september 2025.
Vært: Mass Aagaard Lisby.
Redaktør: Mikkel From.
Afvikler: Max Ole Fleischer.
Klipper: Marco Egeberg.
Musik: Anders Øhrstrøm.